Se dette nyhedsbrev i en browser
Hvis du vil se dette Nyhedsbrev med billeder så klik på linket ovenfor "Se dette nyhedsbrev i en browser"
 
                                                                                                                           Maj 2021

Kære Fremmer.
 
 
 
Bådene er godt i vandet. Pinseturen står for døren. Ja faktisk er den første fest med den nye grill under halvtaget afholdt, der er fundet en vinder af en ny fotokonkurrence og standeren kom også op.
 
Sejlerskolen er gået i gang også med undervisningen på land og tur til Flakfortet.
 
Endelig hjælp Dansk Sejlunion med at svare på et spørgeskema. Skynd dig fristen er 20/5.
 
Og  hjælp Energinet med at passe på deres dykkere.
 
På trods af nedlukninger er der flere store projekter på tegnebrættet i havnen.
Det drejer sig om etablering af erstatningshavn på Nordhavnssiden i forbindelse med tunnelbyggeri og arbejde med en visionsplan for hele havnen i takt med, at Svanemølleværket omdannes (måske) til teknisk museum og kommende boligbyggeri. Læs inter view i  Nordhavns Avis, om tidsplan for visionsarbejdet og arbejdet med nye lejekontrakter med kommunen.
 
 Og så er der en fælles sejlerevent, "Øresund sammen-hver for sig"
 
 
 
Altså velkommen til en opdatering fra din klub.
 
 Med venlig hilsen 
Øresunds Sejlklub Frem
 
 Kender du nogen, der skal have besked, som ikke selv får nyhedsbrevet, så send gerne denne mail videre. Det er nemt at tilmelde sig på forsiden af klubbens hjemmeside www.oesf.dk

Vi sender Nyhedsbrevet pr. post til de meget få, der ikke selv har mailadresser. Kender du nogle, der skal på denne liste, så kontakt klubbens kontor i åbningstiden om torsdagen.
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet fremover? Frameld dig via linket nederst i dette brev.
 

PINSETUR

PINSETUR TIL SLETTEN FRA 22. til 24/5 2021.
 
Lørdagen bliver helt som den plejer . Fælles afgang fra Svanemøllen kl.10.00 og 18.30 grilhygge i det opslåede telt i havnen. (Medbring egen mad, drikke og grill). 
 
Søndag starter (selvfølgelig) kl 10.00 med sammenkomst i teltet og der spilles også rundbold med børn og voksne på Humlebæk skole om eftermiddagen.  
 
Søndag aften plejer vi at feste i klubhuset med spisning og efterfølgende musik og dans, underholdt af "vores" egen musiker. Det kan vi  ikke i år, så det bliver to hyggelige aftener med grilhygge i teltet.
 

GENERALFORSAMLING 2021 UDSKUDT TIL SEPTEMBER

 

Bestyrelsen har valgt at udskyde vores generalforsamling til september 2021. Måske kan vi afholde den tidligere, men vi er bange for at støde ind i sommerferien og dermed altså sejlersæsonen. Derfor har vi valgt en dag i september, så vi giver alle mulighed for at komme hjem fra sommertogtet og deltage.

Det er naturligvis Corona epidemien, der er  årsag til udskydelsen.  

Bestyrelsen er opmærksom på, at dermed vil fristen for afholdelse af generalforsamlingen i marts (vedtægternes §9), blive overtrådt, men ifølge bl.a. Dansk Sejlunion vil der være hjemmel i en nødtilstand.

Indkaldelse vil ske med mindst 3 ugers varsel, så evt. forslag kan fremsendes inden de fastsatte 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Bestyrelsen fortsætter som hidtil indtil generalforsamlingen.

STANDERHEJSNING OG FOTOKONKURRENCE

Standeren og Dannebrog kom behørigt op lørdag 24/4, der blev udbragt et "længe leve" og en enkelt skål, men sangen måtte vi undvære.

 I stedet blev et nyt initiativ ( fra Leif Beyer og Niels Jørgen Larsen ) afsløret. En fotokonkurrence med temaet "forårets klargøring af bådene".
Det blev Iris Boa, der vandt med sit billede af Gorm, der fik sig kantet ind mellem pille og båd for at polere. Godt coronaen ikke har givet større ølmave.

Konkurrencen gentages til næste år, så frem med telefoner og fotoapparater.

Herunder vinderbilledet og til højre fotografen Iris Boa

PARKERINGSTILLADELSER
Alle der parkerer på pladsen skal have ny tilladelse i år.
(Bemærk at denne parkeringstilladelse kun gælder for parkering på Frem’s plads).

Det er nu muligt at parkere på pladsen.

Udlevering af P-tilladelse sker normalt på kontoret i åbningstiden om torsdagen kl 17:30-19:00, og man registreres på sit medlemsnummer.

----------------------------------------------------------------------------------------

KLUBBENS KONTOR ÅBNER (måske).
 Vi håber på, at kontoret kan åbne igen d. 27/5 2021. (Husk mundbind). Præcis besked på hjemmeside.
Der er adgang til toiletterne ovenpå. 
Resten af klubhuset er stadig lukket grundet coronarestriktionerne.
Retningslinjer fra Dansk Sejlunion:  dansksejlunion.dk/corona
 
RESTAURANTEN åbner ikke før myndighederne har givet tilladelse til fuld servering INKLUSIVE selskaber også de store af slagsens.
Følg med på restaurantens hjemmeside: www.sejlklubbenfrem.dk
 
 
 
Årets første grillparty Kristi Himmelfarts dag med indvielse af klubbens nye grill.

FYSISKE PROJEKTER I HAVNEN

Nordhavns Avis har bragt denne gode artikel om Nordhavnstunnel og havnen og et interview med Frems formand Carsten Mikkelsen.
 
 
Der foregår endnu mere omkring Havnen i disse år. Som tidligere omtalt betyder det også:
 
•Spildevandsledning rykkes ved jolle- broen
•136 kv el-kabel, sø-kabel lægges ud fra svanemøllebugten til amager værket •skybrudstunnel
•Optagekaj ved sundet, nord for svaneknoppen
 
MERE INFORMATION:
 
•Havnens hjemmeside: www.SMHAVN.DK  - Nordhavnstunnel
•Facebook gruppe: svanemøllehavnen
 
 
 
 
 

PAS PÅ DYKKERNE I HAVNEN

Kære sejlere

Vi har brug for jeres hjælp, da vi oplever, at flere både går for
tæt på de dykkere, som vi har til at hjælpe os med at undersøge
havbunden i Øresund fra Amagerværket til Svanemøllen.

Havbunden bliver undersøgt, da vi skal lægge nye elkabler ind til
København for at fremtidssikre energien.

Der er bøjer og flag ude, men desværre komme flere skibe alligevel for
tæt på. Hold øje - og hold afstand.

Mange tak for din opmærksomhed.
 
Energinet
 
 
 
Den nye grill er taget i brug.

VISIONSARBEJDET FOR FREMTIDENS SVANEMØLLEHAVN OG LEJEKONTRAKTER

I forbindelse med vedtagelse af kommunalplan for København, blev By og Havn pålagt, at lave en helhedsplan/visionsplan for Svanemøllehavnen og evt. nye aktiviteter f.eks. Teknisk Museum og Boligbyggeri.
 
Planen har betydning for, om det f.eks. er muligt at gå i gang med et fælles beddingsprojekt mellem KAS og FREM, men også hvor de store både i havnen skal placeres, når By og Havn inddrager kulpladsen.
 
Som det er fremgået af tidligere Nyhedsbreve arbejdes der intenst på, at færdiggøre denne visionsplan for havnen i samarbejde med By og Havn.
 
Styregruppen for det arbejde består af repræsentanter for By og Havn, sejlkluberne, roklubberne, vinterbaderne og Havnen. De har holdt adskillige møder før og under coronaen.
 
Tidsplanen ser foreløbig sådan ud:
Medio juni: Møde mellem styregruppe, Københavns kommune, Østerbro Lokaludvalg og øvrige centrale interessenter
 
Juli: Visionsplanen udsendes til klubber, foreninger, lokaludvalg etc. sammen med invitation til borger- /interessentmøde
Medio august: Borger-/interessentmøde
Primo september Styregruppemøde: Opsamling på borger-/interessentmøde
Spektrum (Arkitektgruppen, der har udarbejdet og faciliteret arbejdet med visionsplanen) tilretter – tryk af mindre oplag
1. oktober: Endelig Visionsplan for Svanemøllehavnen foreligger
 
Lige så snart udspillet sendes ud, kan du læse om det her i Nyhedsbrevet.
 
 
LANGE LEJEKONTRAKTER
 
En anden forudsætning for nye projekter er længere lejekontrakter.
 
K.A.S og Frem har haft møde med Københavns Kommune om længere opsigelse og bedre lejevilkår for vores landplads.
Københavns kommune var særdeles lydhøre og vi var enige om, at undersøge nogle detaljer, der har behov for afklaring. Kommunen er parat til et effektuere ændringerne i begyndelsen af 2022.
 
 

INDEN 20/5 BESVAR SPØRGESKEMA OM KVINDER I SEJLSPORT

Kære sejklubmedlem
 
Dansk Sejlunion vil gerne invitere dig til at deltage i en undersøgelse af kvinder i sejlsport. Formålet med undersøgelsen er bl.a. at gøre det mere attraktivt for kvinder at være medlem af en sejlklub samt at være frivillig i sejlklubberne. Link til spørgeskema
 
Vi gør opmærksom på, at spørgeskemaet er henvendt til både kvinder og mænd, gamle som unge fra 15 år og derover i sejlklubberne.Det er anonymt at deltage, og vi håber meget, at alle vil bidrage til at indsamle viden, der kan gøre det mere attraktivt at være kvinde i sejlsport.Spørgeskemaet tager ca. 10-12 minutter at besvare og er åbent til og med torsdag, 20. maj.
 
Med venlig hilsen
Dansk Sejlunion

Nyt fra Sejlerskolen

Birgit Ryaa Hansen

Sejlsæsonen er nu igang, og vi håber den kan gennemføres uden yderligere restriktioner.

VINTERKURSER FORTSÆTTER

Vi stoppede de 2 vinterkurser i december,og har nu nye planer for afvikling af de resterende lektioner.
Kurset i sejlkundskab fortsætter på onsdage fra 26. Maj og afsluttes 30. Juni.

Kurset i navigation genoptages fra 6. September og forventes afsluttet med skriftligprøve 8. November og mundtlig lørdag 13. November .

Alle berørte har fået mail og sms om dette - tjek evt spamfilter.

 

TUR TIL FLAKFORTET

Skolen forventer at sejle til Flakfortet fredag 11. Juni, gerne i private både så vi kan komme hjem igen inden midnat selv hvis vinden dør.
Vi mødes kl 17:00 og tager selv mad, drikkelse og service med. Vi går en tur på fortet og vi griller og hygger inden vi sejler retur senest kl 22.
Der kommer opslag om dette ved trekantskuret .

ØRESUND SAMMEN - HVER FOR SIG 2021

 
 
 
Lørdag den 12. juni 2021 kl. 12.15 -14.15 
 
På vegne af alle sejlere og sejlklubber på Øresund og Dansk Sejlunion har Kongelig Dansk Yacht Klub taget initiativ til at gentage succesen fra sidste år - en “folkefest" på Øresund for alle motor- og sejlbåde. Langt de fleste Øresundsejlklubber bakker op.
 
Ønsket er at samle mere end 1000 sejl- og motorbåde på Øresund på én gang for at vise, at nu kan vi snart være sammen alle sammen -  i øjeblikket stadig hver for sig.
 
Med " Øresund Sammen - hver for sig i 2020 "var ønsket, at skabe en begivenhed, der en gang for alle – forhåbentligt – viser, at nu er vi kommet lidt videre alle sammen.
Det er fællesskabet blandt alle sejlere, der synliggøres og skal fejres. 
 
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en kapsejlads, men en eskadresejlads på Øresund startende fra Gilleleje og Køge, med det mål at vi alle runder et mærke i Københavns Havn, udlagt ved Den lille Havfrue.
 
Det er gratis at deltage, men vi samler donationer sammen som gives til at støtte Dansk Søredningsselskab, som en påskønnelse
 

BRUG HJEMMESIDEN AKTIVT - LÆS OG FORTÆL SELV HISTORIER

På denne side på vores hjemmeside, ligger der historier fra medlemmerne om sejllads og klubliv. Du kan også bidrage. Send en mail til koojet@oesf.dk
 

Medlemskortet

Klubben udsteder medlemskort til alle medlemmer. Det giver: 10%  på "dagens ret" i klubbens restaurant. Kan bruges som legimitation i andre sejlklubber i ind-og udland. Pris 20 kr. Skal fornys en gang årligt ved henvendelse til klubbens kontor. Gælder fra 1.april til 1.april. MEN afventer at KONTORET ÅBNER.

ÅBNINGSTID PÅ KONTORET : TORSDAGE kl. 17.30 -19.00. TELEFON: 39293385. Håber på at åbne 27/5.

KØB
 
 
Der er stadig eksemplarer af denne fornemme bog om Svanermøllehavnens historie.
100 kr på Klubbens kontor.
 

Nyhedsbreve, hjemmeside og facebook


Susanne Christiansen er redaktør af Nyhedsbrevene, der påregnes at udkomme 6 - 8 gange årligt.

Klubben har en hjemmeside, hvor alle informationer om Øresundsejlklubben Frem er samlet. www.oesf.dk.  Webmaster er Morten Terf Andersen.

Endelig findes der også en facebookside. Øresunds Sejlklubben Frem. Her kan medlemmer kommunikere med hinanden. Administrator er Morten Terf Andersen.

Har du ris eller ros, gode historier, spændende arrangementer eller flotte billeder, så send dem endelig til koojet@oesf.dk.
 

DEADLINE TIL NÆSTE NYHEDSBREV 10 juni 2021

Om dette nyhedsbrev

 
  • Nyhedsbrevet udgives af Øresunds Sejlklub Frem.
  • Læs mere om klubben på www.oesf.dk
  • Bliv medlem af klubbens facebookgruppe Øresunds Sejklub Frem
  • Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, kan du altid framelde dig igen. Vær opmærksom på, at du derved kan gå glip af nyttige informationer om klubbens aktiviteter mv.
  • Kontorets åbningstid er torsdage 17.30 - 19.00

Frameld dig dette nyhedsbrev