Se dette nyhedsbrev i en browser
Hvis du vil se dette Nyhedsbrev med billeder så klik på linket ovenfor "Se dette nyhedsbrev i en browser"
 
                                                                                                                                                                                             dec 2024

Kære Fremmer.
 
 
 
Dette jule-nytårsnummer af Nyhedsbrevet er nok et af de mest fyldige, der længe er blevet sendt "på gaden" eller ind i din mailboks.
 
Først og fremmest indbydes til de traditionelle- men ikke mindre hyggelige og interessante -  arrangementer. Det gælder den årlige Nytårskur, den månedelige fredagsbar og denne januars udgave af Mad og Foredrag, der handler om noget så spændende som, hvad der kommer til at ske bag Svanemølleværkets tykke mure, når/hvis Teknisk Museum rykker ind.
 
Derudover skal du have frakken på og komme ned i klubben endnu en gang i januar. Der holdes nemlig MEDLEMSMØDE om, hvad kan du gøre for klubben og hvad kan den gøre for dig. Er vi på den rigtige vej.
 
Hvad sker der med vores bedding, dyk nev i nyhedsbrevet og se spritnye tegninger, hvordan det bliver, når nu K.A.S vil holde sig for sig selv.
 
Vil du gerne låne, leje klubhuset til en af dine store begivenheder, kræver det, at der er tilstrækkeligt med frivillige, der gider at hjælpe til med udlejning. Læs nærmere.
 
Du kan også bruge dine sejlererfaring blive bådsmand på en af skolebådene, som du så kan låne, når den ikke er i brug.
 
Har du brug for opbevaring, så kan du som bådejer nu leje et skur. Flere er frie.
 
Et nyt Elkursus om el i din båd er også på vej.
Selvom det er tidligt, kan nye P-beviser fås på kontoret allerede i begyndelsen af januar.
 
Gå heller ikke glip af billedet af klubbens 70 år jubilar, frisk og ung
 
 Velkommen ombord og ikke mindst GOD JUL OG GODT NYTÅR
 
  
 Med venlig hilsen 
Øresunds Sejlklub Frem
 
 
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet fremover? Frameld dig via linket nederst i dette brev.
 

NYTÅRSKUR

søndag d. 5. januar kl. 14
Kom og ønsk dine klubkammerater et glædeligt nytår.
Klubben byder på et glas bobler og kransekage og formanden holder
nytårstalen.
 

Nytårshilsen 

Medlemsmøde Tirsdag 21. Januar kl 19. HVAD KAN DU GØRE FOR KLUBBEN, HVAD KAN DEN GØRE FOR DIG

 For alle medlemmer tirsdag 21. Januar kl 19

Vi skal sammen gøre vores sejlklub til en endnu bedre klub - der er også brug for dig
Hvor er vi på vej hen og hvor skal vi hen?
Vi starter året med at gøre fælles status og kigger fremad på det og de kommende år. Hvad er vi gode til i Frem, hvad kan vi gøre bedre.
Hvilke forandringer er nødvendige og hvilke kunne vi tænke os, som vil gøre klubben tiltrækkende for alle medlemmer.
Kort sagt lad drømme og virkelighed gå hånd i hånd på dette medlemsmøde. 

FORSLAG TIL NY BEDDING

 På bådejermødet blev det nævnt, at klubben har behov for at opdatere vores beddingsfaciliteter og den måde vi håndterer vores både, når de skal op af vandet og ned igen. På mødet blev der også vist forskelliuge skitser.
 
Vores nuværende beddingsanlæg er i så dårlig stand, at vil bliver nødt til at agere og få skabt en varig løsning. Her deler vi den ide, der kan være godt for det videre arbejde.
 
Der er stadig et stykke vej til målet. Vi skal fortsat have møder med forskellige instanser og økonomien skal selvfølgelig også være på plads. Vi håber, at vi sammen med nogle i Havnen kan finde en brugbar løsning. Også selvom den ikke er optimal, da det kun er på Frems plads.
 
Vi vil holde jer løbende orienteret.
 

Frivillige søges til udlån af klublokaler

Vi vil gerne snart igangsætte udlån af vores fine klublokaler på udvalgte lørdage fremover, så de kan bruges til fester for vores medlemmer.
 
For at få dette op at stå, har vi brug for jeres hjælp!
Vi søger frivillige, der kan tage del i opgaven med at administrere og drive udlån af lokalerne. Det kræver kun en lille indsats på nogle få dage – og til gengæld bidrager du til, at vi alle kan få glæde af lokalerne.
Har du planer om at bruge klublokalet til en fest eller et arrangement fremover? Så er dette en oplagt mulighed for at støtte op om fællesskabet og sikre, at lokalerne er klar til brug!
 
Hvis du er interesseret, så send en besked til klubben på frem@oesf.dk. Vi håber på stor opbakning, så vi kan få gang i udlånene snarest muligt.
 
Tak for din hjælp og engagement!

Hjælp til skolens både - bådsmænd søges.

Skolens bådsmænd har en opgave i at sørge for at bådene er iorden til at sejle skole sejlads i, men nu mangler vi bådsmænd.
 
Når båden ikke sejler skolesejlads, kan bådsmanden råde over båden og sejle på egen tur efter skolens regler.
Eleverne kommer i foråret og lægger deres arbejdskraft til klargøring, mens bådsmænd eller deres hjælpere står for instruktion.

Det betyder, at man som bådsmand skal lægge 1 weekend til klargøring og 1 weekend tiltilrigning i foråret, samt 1-2 dage i efteråret til tømning af båd og afrigning, her er der igen hjælp fra eleverne.

I løbet af sæsonen skal bådsmanden sørge for evt reparationer på bådene og evt sørge for at sejl kommer til reperation.
Vi mangler bådsmand til Frem 3 som er en gaffelrigger, så her vil det være en fordel at man kender til træbåde, samt bådsmand til Spækuline (spækhugger) og Frem 2 (IF-er).

Hvis du har lyst til at yde frivilligt arbejde på skolen hører vi meget gerne fra dig snarest på
sejlerskolen@oesf.dk

NYT TIL ALLE BÅDEJERE: LEJ ET SKUR

Bestyrelsen har opdateret priserne på pladsen for 2025 gældende fra 1.januar 2025, ligesom pladsreglementet er opdateret.
Se nærmere på bådejernes hjemmeside https://oesf.dk/baadejer/
 
Der er ledige skure, der kan lejes ved at skrive en mail til pladsudvalg@oesf.dk.

Mad og Foredrag

Vi samles i de mørke timer den sidste torsdag i måneden i oktober, november, januar og februar. Vi spiser sammen kl.18.00 og mellem 19 og 21.00 bydes på dejlige vitaminer fra veloplagte foredragsholdere.
 
30.januar : HVAD ER PLANERNE FOR TEKNISK MUSEUM I SVANEMØLLEVÆRKET.
 
kl 18.00 -19-00: Spisning. 90kr for mad og en øl, et glas vin eller vand. ( Der serveres lækker pasta med kød sauce, giv besked, hvis du er vegetar)
 
TILMELDING TIL MAD SENEST 26/01  på madogforedrag@gmail.com
 
19- 21.00 : Projektdirektør Ulrik Winge for den nye fond omkring Teknisk Museum. Han vil vise tegninger, fortælle om visionernerne, økonomien og tidsperspektivet. Kom og hør, hvad der sker hos vores nabo
 

FREDAGSBAR

 

FREDAGSBAR D. 17. JANUAR 2025 KL.16 I FREM

Når julen og nytåret er vel overstået, og du måske trænger til, at nyde en
eftermiddag/aften med dem du måske ikke har set så meget til i den sidste
tid, så kom til årets første fredagsbar. Du kan komme alene eller med din
familie eller venner ned i FREMS hyggelige klubhus til fredagsbaren.


Baren åbner kl. 16, hvor der kan købes drikkevarer til rimelige klubpriser.
Omkring kl. 18 kan du købe 1 portion Butter Chicken med ris for 60 kr. inkl.
kaffe.
Vores musikanlæg stilles frem, så hvis der en nogen der vil spille, byde på en
sang eller andet de har på hjerte, vil det være rigtig hyggeligt.


Vi glæder os til at se jer alle sammen

 

HUSK FREDAGSBAR ER DEN 2.FREDAG I MÅNEDEN. ( 14.februar, 14.marts, 9.maj. Men tjek kalenderen på oesf.dk for resten af året)

En fredagsbar, hvor der levende musik og rigtig god stemning. Hvem ved, hvad der sker i november .

VINTER ER LIG MED BEGRÆNSET ÅBNINGSTID PÅ KONTORET

 9/1 og 13/2.

Da bestyrelsen altid skiftes til at møde til kontoraftener, kan man ikke forvente at man kan få svar på alle spørgsmål ved fremmøde, så derfor opfordrer vi medlemmerne til at sende en mail til kontorets mail frem@oesf.dk, så vil mailen blive dirigeret videre til den relevante person.

Man kan også sende mail direkte til det relevante udvalg kooejet@oesf.dk sejlerskolen@oesf.dk, kassereren@oesf.dk, formand@oesf.dk, pladsudvalg@oesf.dk , festudvalg@oesf.dk, kapsejlads@oesf.dk

HUSK , AT DU KAN LÆSE BESTYRELSESREFERATER PÅ HJEMMESIDEN ( oesf.dk )

SEJLERSKOLEN

Af Birgit Ryaa Hansen.

 

Tilmelding til sejlads 2025 er sendt til nuværende elever, og til de første fra ventelisten,
holdene sættes i den takt tilmeldinger kommer.
Der er i første omgang sat deadline til 15. Januar, herefter begynder vi at sende til flere fra
ventelisten.

I år udbyder vi også et fortsætterhold på gaffelrigger for at lære at sejle med topsejl og flying
jib, så hvis du har lyst til at lære det så meld dig til, skriv til sejlerskolen@oesf.dk hvis du er
gammel elev eller bare medlem der gerne vil være med til dette og derfor ikke har fået et link
til tilmelding.
21. Januar er der medlemsmøde for alle medlemmer af Frem, her ser vi frem til også at se mange fra skolen - kom og vær med til at præge din klub. 

SUCCESSEN FORTSÆTTER NYE ELKURSER I JANUAR, FEBRUAR

Der kom ca. 80 tilmeldinger til EL kurserne i november, derfor valgte vi, at dublere
kurset.
 
Det bliver 26/1 og 2/2 2025. Lidt under halvdelen af de
tilmeldte flyttede sig frivilligt, så derfor var vi godt 40 de seneste
to søndage fra 10-16. Selv om 12 timer er noget af en mundfuld, var der
efter min mening god stemning og livlig deltagelse.
 
Interesseret så kontakt Christian Monberg  chr@monberg.com
 

JUBILARER BLEV HÆDRET PÅ EN FLOT OG VELBESØGT STIFTELSESFEST. I ÅR SAGDE VI TILLYKKE TIL EN 70 ÅRS JUBILAR

 
 
Tillykke til Leila Dahlgaard  med 70 års jubilæet, derudover fik en 50års, en 40 års og fire 25 års jubilarer ord og tillykker med på vejen af Frems Formand. Der samtidig kunne fortælle os om, hvad der skete i klubben, i netop det år jubilarerne startede i klubben for henholdsvis 70,50, 40 og 25 år siden.
De sejlerskoleelever, der have bestået Førerprøven fik samtidig udleveret deres beviser af Sejlerskolens formand.
Aften var festlig med stort fremmøde, dejlig mad og ikke mindst god musik, der lokkede mange på dansegulvet.
 

Nye P-kort til afhentning på kontoret , de gælder for 2025 og 2026

VINTERTILBUD TIL BØRN FRA K:Ø:S

DU KAN SE MERE PÅ www.kossejlsport.dk
HENT ET GRATIS EKSEMPLAR AF JUBILÆUMSBOGEN
 
Alle medlemmer kan nu hente et gratis eksemplar af jubilæumsbogen på klubbens kontor og til klubbens forskellige arrangementer.
 
Bogen kan også købes for 100 kr på kontoret.
KALENDER:
 
ER DU INTERESSERET  I AT VÆRE PÅ FORKANT. HER FINDER DU ALLE KENDTE DATOER FOR 2025. 
 
 

BRUG HJEMMESIDEN AKTIVT - LÆS OG FORTÆL SELV HISTORIER

På denne side på vores hjemmeside, ligger der historier fra medlemmerne om sejllads og klubliv. Du kan også bidrage. Send en mail til koojet@oesf.dk
 

Medlemskortet

Klubben udsteder medlemskort til alle medlemmer. Kan bruges som legemitation i andre sejlklubber i ind-og udland. Pris 20 kr.
Skal fornys en gang årligt ved henvendelse til klubbens kontor.
Gælder fra 1.april til 1.april.

KONTORET HAR ÅBENT I VINTERHALVÅRET november 2024 til udgangen af februar 2025, kun holder åbent på kontoret 1 gang månedligt kl 17:30-19:00, det vil være den anden torsdag i måneden. Der vil derfor være åbent for fremmøde på kontoret disse datoer: 9/1 og 13/2. TELEFON: 30290386, HUSK TELEFONEN TAGES KUN INDENFOR KONTORETS ÅBNINGSTID.. ELLERS skriv mail eller se på klubbens hjemmeside oesf.dk

Nyhedsbreve, hjemmeside og facebook


Susanne Christiansen er redaktør af Nyhedsbrevene, der påregnes at udkomme 6 - 8 gange årligt.

Klubben har en hjemmeside, hvor alle informationer om Øresundsejlklubben Frem er samlet. www.oesf.dk.  Webmaster er Morten Terf Andersen.

Endelig findes der også en facebookside. Øresunds Sejlklubben Frem. Her kan medlemmer kommunikere med hinanden. Administrator er Morten Terf Andersen.

Har du ris eller ros, gode historier, spændende arrangementer eller flotte billeder, så send dem endelig til koojet@oesf.dk.
 

DEADLINE TIL NÆSTE ORDINÆRE NYHEDSBREV 10.januar 2025

Om dette nyhedsbrev

 
  • Nyhedsbrevet udgives af Øresunds Sejlklub Frem.
  • Læs mere om klubben på www.oesf.dk
  • Bliv medlem af klubbens facebookgruppe Øresunds Sejklub Frem
  • Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, kan du altid framelde dig igen. Vær opmærksom på, at du derved kan gå glip af nyttige informationer om klubbens aktiviteter mv.
  • Kontorets åbningstid er torsdage 17.30 - 19.00

Frameld dig dette nyhedsbrev