Se dette nyhedsbrev i en browser
Hvis du vil se dette Nyhedsbrev med billeder så klik på linket ovenfor "Se dette nyhedsbrev i en browser"
 
                                                                                                                                                                                             april 2025

Kære Fremmer.
 
Der er ikke lang tid til alle både er i vandet. Og her kommer et Nyhedsbrev spækket med helt nye initiativer og muligheder for oplevelser og fællesskab.
 
Allerførst. Frem har som den første klub i Havnen indkøbt systemstativer til alle både på land og ikke nok med det, lån af dem er en del af det, du allerede betaler for at være på land. Det betyder, at dine gamle stativer skal væk, du kan få hjælp d. 3/5 og indtil alle både er i vandet. 
D 3. maj er der fælles arbejdsdag på gammel plads .. det er nyt, men klubben er ikke bedre end os frivillige , så mød op til en dejlig fælles dag med rundstykker og grillede pølser.
Grillpølser serveres også ved den årlige standerhejsning. Og når vi nu er ved traditionerne, så afholdes den sidste fredagsbar i begyndelsen af maj med musik og forsinket påskebuffet. Husk tilmelding.
 
Fylder du rundt, har I sølvbryllup eller er skal du som aktiv medlem af Frem fejre en stor dag i dit liv, så åbnes der nu op for at låne Frems lokaler, se mere om betingelserne og, hvordan og hvornår tilmelding skal ske.
 
Og som noget nyt så sejler en FREMbåd med på det årlige sommertogt for skolernes elever sammen med KAS og Sundet. Det er en oplevelse, der snakkes meget om i mange år, læs mere om turen til Skærgården.
 
Vi ses
 
God vind
 
 
  
 Med venlig hilsen 
Øresunds Sejlklub Frem
 
 
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet fremover? Frameld dig via linket nederst i dette brev.
 

SANDERHEJSNING LØRDAG 26/4 kl 14.00 - 16.00

 
Hej alle sejlervenner i FREM

Så bliver sejlersæsonen skudt i gang og vores stander hejses. Vores formand vil sørge for, at dette sker under ordnede forhold og klubben byder på en lille en og en øl eller vand.
Arrangementet foregår d. 26. april kl.14

Derefter vil der blive lagt pølser på grillen og baren vil være åben og der sælges drikkevarer til de sædvanlige billige klubpriser.

Vel mødt. 
 

SYSTEMSTATIVER TIL ALLE BÅDE. "GRATIS FOR FREMS MEDLEMMER"

 
 
Der er indkøbt systemstativer så alle både, der skal op på Frems Gamle Plads i efteråret 2025 kommer i systemstativ. Alle både kommer på land uden mast, som hidtil.
 GRATIS FOR ALLE

Brug af systemstativ indgår i m2-prisen, så I kommer ikke til at modtage opkrævning for brug af systemstativ. Dette gælder også for bådene under halvtag, der allerede er i systemstativ og det gælder for bådejerne i Frem med båd på land i Svanemøllehavnen Nord, der
også er i systemstativ.

Bestyrelsen har taget denne beslutning, fordi det er en mere sikker bådhåndtering for havnens medarbejdere, og fordi det har perspektiv for, hvordan vi ønsker fremtidig søsætning og optagning. Dette blev fremlagt på generalforsamlingen. 

 Indtil vi får en ny løsning i stedet for vores bedding, der er ude af drift, vil bådene søsættes og optages med én stor mobil kran.

GAMLE STATIVER SKAL FLYTTES

Vi ønsker derfor at I senest 1. juli har flyttet jeres egne stativer fra
pladsen, så der bliver gode parkeringsforhold på Frems Gamle Plads. 

 På vores arbejdsdag den 3. maj og frem til sidste optagedag, vil
I kunne aflevere stativer, der skal bortskaffes. Klubben vil sørge for,
at det bliver kørt væk efter at de sidste både er søsat.

Metalstativer skal skilles ad.

 Vi laver en plads, hvor I kan stille jeres stiger fremover. 

           Evt. spørgsmål kan stilles til Pladsudvalget på pladsudvalg@oesf.dk  

 

FÆLLES ARBEJDSDAG 3/5

 

Kom til fælles arbejdsdag på Frems gamle Plads lørdag den 3. maj kl. 10-15

 

Arbejdsdagen starter med morgenkaffe og rundstykker, hvor dagens opgaver fordeles. 

Opgaver:

1. Oprydning på pladsen og bag masteskur

2. Maling af plankeværk ud mod vejen

3. Facaderengøring ved beddingen

4. Oprydning i rødt skur

5. Renovering af værksted

Tilmelding er ikke nødvendig med skriv dig gerne på sedlen i Skipperstuen om hvilken arbejdsopgave, du vil hjælpe med af hensyn til vores planlægning. 

 

Dagen slutter af med pølser fra grillen. 

 

Vi håber på stort fremmøde:)

LÅN AF KLUBHUSET

Så nærmer tiden sig, hvor vi åbner op for udlån af Frems lokaler til private arrangementer.
Der er nogle få, men vigtige betingelser, som skal være opfyldt for at kunne låne lokalet:

  • Man skal være aktiv medlem af ØSF.

  • Man skal have været aktiv medlem i minimum 2 år.

  • Det er det medlem, der låner klublokalet, som skal fejres.
    (Det betyder f.eks., at man ikke kan låne klubhuset for at holde en fest for andre end sig selv.)

Der åbnes op for ansøgning om lån af klubhuset den 1. maj 2025 – man kan ikke ansøge før denne dato.
Ansøgning skal sendes til: lokalebooking@oesf.dk

Klubhuset udlånes på udvalgte lørdage, hvor ØSF ikke selv bruger det, eller hvor andet ikke er til hinder.

Der står en arbejdsgruppe bag udlånet, og vi håber, at det hele kommer til at fungere godt. Der kan måske være lidt opstartsproblemer, men lad os alle tage det med et smil 😊

Pris for lån af klubhuset: kr. 2.000,-
Depositum: kr. 2.000,-

 

Mere information følger til dem, der ansøger om lån af klubhuset.

FREDAGSBAR

 FREDAGSBAR D. 9. MAJ KL.16


Hej alle sejlerkammerater.


Så er vi nået frem til den sidste fredagsbar inden sommerferien. Så benyt
lejligheden, tag familie og venner ved hånden og kom en tur op i vores
hyggelige klubhus og vær med til fredagsbaren.
Baren åbner kl. 16, hvor der kan købes drikkevarer til rimelige klubpriser.

 

Omkring kl. 18 kan du købe en forsinket påskefrokost buffet for 60 kr. inkl. kaffe.


For at sikre at der er mad til alle, vil I skulle tilmelde jer til spisningen med
navn og antal personer på festudvalg@oesf.dk eller på tilmeldingslisten i
Skipperstuen senest mandag d.5.5.25.


Denne fredag kommer medlemmerne Morten Terf, Gitte og Ole Rosted og spiller for os.

Landplads 25/26

Søsætningen er godt i gang. Vær dog opmærksom på at alle, der bliver søsat også automatisk kommer på optagningslisterne til efteråret. Ønsker du ikke optag så skriv hurtigst muligt til Pladsudvalget på pladsudvalg@oesf.dk, så kan andre få glæde af din plads. 

Husk også, for dig der ønsker at komme på land for først gang, at der skal ansøges om landplads. Ansøgningsskemaet hænger i Skipperstuen og kan hentes på https://oesf.dk/baadejer/soeg-om-landplads/ 

Du skal ansøge inden 1. august. 

HUSK , AT DU KAN LÆSE BESTYRELSESREFERATER PÅ HJEMMESIDEN ( oesf.dk )

SOMMERTUR FOR ELEVER

Hej derude FREM elever!
Hvert år sejler KAS, Sundet og FREM på sommertogt, og for første gang i
flere år, tager vi en af vores egne gaffelriggere med på togt. Vi vil selvfølgeig
helst fylde den op med FREM sejlere, og måske er det dig, der skal med?
Turen går i år til den vestsvenske skærgård ud for Gøteborg, hvor vi vil
besejle snævre strømfyldte farvande og besøge ubeboede klippeøer. I uge 1
og 4 får du mulighed for at prøve længere sejladser, og få en del sømil under
kølen. På hele turen skal vi lægge til i små charmerende havne.
Vigtigst af alt vil vi have det sjovt med hinanden og blive endnu dygtigere
sejlere.
Læs evt. Mere om turen på KAS hjemmeside her: https://kas.dk/sommertogt.
Praktisk
Sommertogtet går fra Svanemøllen lørdag 28/6 (som er lørdag uge 26), der
sejles i ugerne 27-28-29-30, uge 30 er den uge der ender i Svanemøllen
lørdag 26/7 (lørdag i uge 30)
Man tilmelder sig for en uge ad gangen, og skifter besætning hver lørdag. Der
plejer at blive koordineret kørsel eller offentlig transport til skiftehavnen, som
kendes et par dage i forvejen.
Der vil ombord være en skipper, der har førerbevis fra en af de tre sejlklubber,
som tager hovedansvar for sejladsen. Derudover sørger vi for at balancere
besætningerne, så alle får en god tur.
Man betaler 500 kr. for en uge til klubben, som går til udstyr til bådene.
Herudover koordinerer besætningerne internt indkøb af mad, drikke samt
havnepenge. Man kan forvente at det ligger omkring 1.500 for en uge. Der vil
komme en faktura på de 500 kr på mail fra kassereren
.
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende en mail til sejlerskolen@oesf.dk , og fortælle
hvilken/ hvilke uger du gerne vil med (ugerne 28-29-30-31)
Såfremt du har spørgsmål til sommertogtet, må du meget gerne kontakte
Simone eller Ásbjørg , de sejler begge om torsdagen, du kan finde deres
telefonnummmer på holdlisten.

SEJLERSKOLEN

Af Birgit Ryaa Hansen.

Skolebådene er søsat og tilrigges i den sidste klargørings week-end 26.-
27. April - det betyder at vi i denne sæson starter sejladserne mandag 28. April.

HUSK PINSETUR ........HUSK PINSETUR.....HUSK PINSETUR

Nye P-kort til afhentning på kontoret , de gælder for 2025 og 2026

HENT ET GRATIS EKSEMPLAR AF JUBILÆUMSBOGEN
 
Alle medlemmer kan nu hente et gratis eksemplar af jubilæumsbogen på klubbens kontor og til klubbens forskellige arrangementer.
 
Bogen kan også købes for 100 kr på kontoret.
KALENDER:
 
ER DU INTERESSERET  I AT VÆRE PÅ FORKANT. HER FINDER DU ALLE KENDTE DATOER FOR 2025. 
 
 

BRUG HJEMMESIDEN AKTIVT - LÆS OG FORTÆL SELV HISTORIER

På denne side på vores hjemmeside, ligger der historier fra medlemmerne om sejllads og klubliv. Du kan også bidrage. Send en mail til koojet@oesf.dk
 

Medlemskortet

Klubben udsteder medlemskort til alle medlemmer. Kan bruges som legemitation i andre sejlklubber i ind-og udland. Pris 20 kr.
Skal fornys en gang årligt ved henvendelse til klubbens kontor.
Gælder fra 1.april til 1.april.

KONTORET HAR ÅBENT holder åbent TORSDAG kl 17:30-19:00.. TELEFON: 30290386, HUSK TELEFONEN TAGES KUN INDENFOR KONTORETS ÅBNINGSTID.. ELLERS skriv mail eller se på klubbens hjemmeside oesf.dk .SOMMERFERIELUKKET 2/7 TIL 7/8 (begge dage incl.)

Nyhedsbreve, hjemmeside og facebook


Susanne Christiansen er redaktør af Nyhedsbrevene, der påregnes at udkomme 6 - 8 gange årligt.

Klubben har en hjemmeside, hvor alle informationer om Øresundsejlklubben Frem er samlet. www.oesf.dk.  Webmaster er Morten Terf Andersen.

Endelig findes der også en facebookside. Øresunds Sejlklubben Frem. Her kan medlemmer kommunikere med hinanden. Administrator er Morten Terf Andersen.

Har du ris eller ros, gode historier, spændende arrangementer eller flotte billeder, så send dem endelig til koojet@oesf.dk.
 

DEADLINE TIL NÆSTE ORDINÆRE NYHEDSBREV 10.maj 2025

Om dette nyhedsbrev

 
  • Nyhedsbrevet udgives af Øresunds Sejlklub Frem.
  • Læs mere om klubben på www.oesf.dk
  • Bliv medlem af klubbens facebookgruppe Øresunds Sejklub Frem
  • Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, kan du altid framelde dig igen. Vær opmærksom på, at du derved kan gå glip af nyttige informationer om klubbens aktiviteter mv.
  • Kontorets åbningstid er torsdage 17.30 - 19.00

Frameld dig dette nyhedsbrev