Se dette nyhedsbrev i en browser
Øresunds Sejlklub Frem, MARTS 2020

Hvis du vil se dette Nyhedsbrev med billeder så klik på linket ovenfor "Se dette nyhedsbrev i en browser"


Kære Fremmer.
 
 
 
Dette er et ekstraordinært Nyhedsbrev med aflysninger, omlægninger, lukning af klublokaler/skipperstuen, kontoret og nyt fra havnen selvfølgelig på grund af coronavirus/cOVID 19.  Det gælder også aflysning/udsættelse af generalforsamling, møde for nye medlemmer, sejlerskolens aktiviteter.
 
Men søsætning af både foregår indtil videre planmæssigt. 
 
 
I aktivitetskalenderen, i bunden af Nyhedsbrevet, kan du se alle datoerne for arrangementer i 2020. Vi håber, vi snart kommer ind i normal gænge igen
Arkiver det eller print det ud og sæt kryds i kalenderen.
 
 
 Med venlig hilsen 
Øresunds Sejlklub Frem
 
 Kender du nogen, der skal have besked, som ikke selv får nyhedsbrevet, så send gerne denne mail videre. Det er nemt at tilmelde sig på forsiden af klubbens hjemmeside www.oesf.dk

Vi sender Nyhedsbrevet pr. post til de meget få, der ikke selv har mailadresser. Kender du nogle, der skal på denne liste, så kontakt klubbens kontor i åbningstiden om torsdagen.
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet fremover? Frameld dig via linket nederst i dette brev.
 

MAD OG FOREDRAG 26/3 AFLYST grundet Coronavirus/Covid 19.

*TORSDAG 26/03: 19.00 - 21.00 : DET GODE SKIB MARTHA./AFLYST. ( Håber vi kan opleve det i den kommende sæson)
 
 
Jens Ibenhard fortæller om denne herlige film fra 1967.
 
Han synger også for til udvalgte sange, før filmen vises og sejlersæsonen skydes i gang.

Hvornår skal båden i vandet ? FOREGÅR INDTIL VIDERE SOM PLANLAGT fra 27/3

SØSÆTNING FOREGÅR EFTER PLANEN OPLYSER HAVNEN.
 
Havnen er i tæt kontakt med Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark om praksis.
 
Søsætning foregår efter den oprindelige liste, men naturligvis under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes foreskrifter.
 
Listerne hænger i vinduet til Skipperstuen eller kan ses her:
 
 
Kulpladsen

Søsætning for Kulpladsen er den 18. april 2020, denne dag bliver alle bådene fra Kulpladsen søsat. Listerne kommer lidt senere.

Oversigten over pladser er også opsat i Skipperstuen og på Kulpladsen.

 Om søsætning og ophaling

Søsætning og ophaling foretages af Svanemøllehavnens folk. Du sørger for at din båd er klar med påsatte fendere samt fortøjninger foran og agter og du er til stede ved både søsætning og optagning. Dit stativ eller dine bukke stiller du på pladsen som anvist af Svanemøllehavnens folk.

Klargøring af både

Husk at følge sundhedsstyrelsens råd om afstand, afspritning osv.

HUSK VI ER ALLE MED TIL AT SIKRE, VI KAN KLARGØRE OG SØSÆTTE VORES BÅDE VED AT FØLGE MYNDIGHEDERNES ANBEFALINGER OG UNDGÅ AT NÆSTE SKRIDT FRA MYNDIGHEDERNE BLIVER: " AL UDGANG FORBUDT" 

ALLE KLUBFACILITETER LUKKES INKLUSIVE SKIPPERSTUEN

 
I henhold til Dansk Sejlunion lukker bestyrelsen i Øresunds Sejlklub Frem klubhuset, det vil sige der er ikke adgang til : skipperstuen, skolestuen, toiletter og bad i klubhuset. Vi henviser til havnens toiletter. Lukningen er i øjeblikket med virkning til mindst 30/3-2020 og afhænger af myndighedernes udmelding.
 
Dansk Sejlunion: Om Lukning af klubhuse
Regeringen har med virkning fra den 18. marts 2020 kl. 10.00 indført et midlertidigt forbud mod indendørs sports- og fritidsfaciliteter. Dette tolker vi i Dansk Sejlunion således, at alle klubhuse m.v. skal holdes lukket
 
 

KONTORET LUKKET INDTIL VIDERE

Som følge af coronakrisen og myndighedernes henstilling er kontoret lukket indtil videre.
 
Bestyrelsen kan kontaktes enten på frem@oesf.dk eller på telefon til klubbens formand Carsten Mikkelsen 40595561

GENERALFORSAMLING 2020 UDSKUDT

Generalforsamling 30. marts 2020  kl 19:00 i restauranten UDSKUDT.
 
På grund af coronakrisen og anbefalinger fra myndighederne og Dansk Sejlunion (DS) har bestyrelsen valgt at udskyde generalforsamlingen. https://dansksejlunion.dk/nyheder/2020/corona-situationen-dansk-sejlunion-aflyser-alle-arrangementer
Bestyrelsen er opmærksomme på, at dermed vil fristen for afholdelse af generalforsamlingen i marts (vedtægternes §9), blive overtrådt, men ifølge bl.a. DS vil der være hjemmel i en nødtistand (se ovenfor).
Generalforsamlingen indkaldes, når bestyrelsen skønner, det er forsvarligt. Indkaldelse vil ske med mindst 3 ugers varsel, så evt. forslag kan fremsendes inden de fastsatte 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Bestyrelsen fortsætter som hidtil indtil generalforsamlingen.
 

RESTAURANTEN ER FORELØBIG LUKKET FREM TIL 31/3. SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER FØLGES

Nyt fra Sejlerskolen

Birgit Ryaa Hansen
 
 
 Sidste undervisning i sejlkundskab er AFLYST.
skriftlige motorprøve den dag, der skal sejles med motor
 
Klargøring af skolebåde weekenderne FORELØBIG 21-22/3 og 28/3-29/3 AFLYSES. Der vil derefter komme besked direkte til involverede.
 
Vi får brug for, når krisen er overstået, at bede om hjælp til klargøring af skolebådene på hverdage.
  
Vi har fået tilmeldinger til sejlads 2020 og alle hold er nu fyldt, så vi kan kun tilbyde at skrive på venteliste til evt.afbud, foreløbig holdliste hænger i skolestuen. 
Der er introduktionsmøde for elever og lærere onsdag 29. april kl 19:30 på verandaen, så reserver denne dato så du sammen med dit hold kan aftale hvornår I skal mødes.
 
Vi starter MÅSKE sejladserne i uge 19.  

NYT FRA HAVNEN

Havnefoged Anders Ostenfeldt.
 
Covid-19 - Coronavirus
Vi forventer at søsætningen vil forløbe planmæssigt startende fra 27. marts.
Pga. den nyeste udmelding fra Statsministeriet om Covid-19 og lukning af skoler, Caféer mm. er det besluttet at lukke havnekontoret for unødig personlig betjening. Havnekontoret vil fortsat være åbent for telefonisk henvendelser i tidsrummet 07:30-13:30 (39 20 22 21) samt på vores mail: info@smhavn.dk
 Dette initiativ er for at skærme personale, ældre borgere i havnen og minimere smitterisikoen. Såfremt der kommer nye opdateringer og retningslinjer vil vi ændre nuværende praksis. Havnekontoret renser alle dørhåndtag på bad og toilet i havnebygningen hver morgen.
Åbning af vand og lys
Vi har åbnet for vandet på broerne i uge 12. Der er også tændt for lyset på broerne, så man er velkommen til at sejle på plads til sin sommerplads, såfremt man har fået tildelt sådan en af havnekontoret.   
Port på midtermolen
Vi regner med at åbne porten/lågen til midtermolen fra uge 13 således der vil være fri passage igennem sommersæsonen. Den vil efterfølgende blive taget ned for sommeren og sat op igen til efteråret.  
Betaling af havnepenge
Såfremt man mangler at betale havnepenge kan man gøre det ved at indbetale på havnens konto og efterfølgende underskrive havneplads-lejekontrakten og scanne den ind. Dette er under forudsætning at man har fået tildelt en havneplads. Nykredit Bank, reg.nr. 5492 konto nr. 7032751  
Ny havneassistent og en stopper
Der starter en ny havneassistent på havnen pr. 23 marts – Anders Tourell. Han har erfaring fra egen båd og kommer med gå-på mod. Anders bor med sin kone og et barn i Kastrup. Jean har valgt at stoppe som havneassistent og gå på efterløn. Jean har været en rigtig dygtig medarbejder at have i havnen, med kendskab til mange ting. Vi vil komme til at savne Jean i havnen, men ønsker ham al held og lykke med hans otium.
Sejl og presenninger efterses
Det vil være en god idé at efterse ens båd efter de seneste storme og kontrollere at man har sikret sit evt. rulleforsejl med en sejlsing, i stedet for at komme ned og se at indhalerlinen har revet sig løs og sejlet derefter er helt itu-revet. I samme ombæring kan man få efterset sine fortøjninger og evt. presenning. Vi håber på en god sæson og at vi får bådene i snart. 

AKTIVITETSKALENDER

 
MARTS 
Torsdag 19/03kl.17.00: Møde nye medlemmer AFLYST
Torsdag 26/03kl 18.00: Mad og Foredrag AFLYST
Mandag 30/03kl 19.00: Generalforsamling UDSKUDT
APRIL
Lørdag 25/04kl 14.00: Standerhejsning
MAJ
30/05-01/06 : Pinsetur 
JUNI /JULI:
AUGUST:
29/08 : Optirace, sommerfest
SEPTEMBER:
Torsdag 10/09 kl 17.00: Møde nye medlemmer
 
2020
 
OKTOBER:
Lørdag 03/10 kl.14.00: Standernedhaling
Lørdag 03/10 kl 18.00: Skole-/standernedhalingsfest
Søndag04/10 kl 10.00:Havnetur
Torsdag 29/10 kl 18.00: Mad og Foredrag
NOVEMBER:
Mandag 16/11kl 19.00:Bådejermøde
Lørdag  21/11kl 18.00: Stiftelsesfest
Torsdag 28/11kl.18.00: Mad og Foredrag
DECEMBER
Søndag 06/12 kl 14.00: Julebanko
(Søndag 03/01/2021: Nytårskur)
.

BRUG HJEMMESIDEN AKTIVT - LÆS OG FORTÆL SELV HISTORIER

På denne side på vores hjemmeside, ligger der historier fra medlemmerne om sejllads og klubliv. Du kan også bidrage. Send en mail til koojet@oesf.dk
 

Medlemskortet

Klubben udsteder medlemskort til alle medlemmer. Det giver: 10%  på "dagens ret" i klubbens restaurant. Kan bruges som legimitation i andre sejlklubber i ind-og udland. Pris 20 kr. Skal fornys en gang årligt ved henvendelse til klubbens kontor. Gælder fra 1.april til 1.april

ÅBNINGSTID PÅ KONTORET : TORSDAGE kl. 17.30 -19.00. TELEFON: 30 11 39 89

KASKET OG T-SHIRT MED FREMLOGO

 
Øresunds Sejlklub Frem tøj.
 
Med stander på bryst :Damemodel Herremodel  Polo: 290 kr. (S,M,L,XL)  
 
Caps: 150 kr. (onesize)
 
Bestilling: Skrive mail til mads@voldby.dk
 
Afhentning og betaling nærmere besked ved bestilling.
 
 
KØB
 
 
Der er stadig eksemplarer af denne fornemme bog om Svanermøllehavnens historie.
100 kr på Klubbens kontor.
 

Nyhedsbreve, hjemmeside og facebook


Susanne Christiansen er redaktør af Nyhedsbrevene, der påregnes at udkomme 6 - 8 gange årligt.

Klubben har en hjemmeside, hvor alle informationer om Øresundsejlklubben Frem er samlet. www.oesf.dk.  Webmaster er Jens Stavnstrup.

Endelig findes der også en facebookside. Øresunds Sejlklubben Frem. Her kan medlemmer kommunikere med hinanden. Administrator er Morten Terf Andersen.

Har du ris eller ros, gode historier, spændende arrangementer eller flotte billeder, så send dem endelig til koojet@oesf.dk.
 

DEADLINE TIL NÆSTE NYHEDSBREV 10.april 2020

Om dette nyhedsbrev

 
  • Nyhedsbrevet udgives af Øresunds Sejlklub Frem.
  • Læs mere om klubben på www.oesf.dk
  • Bliv medlem af klubbens facebookgruppe Øresunds Sejklub Frem
  • Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, kan du altid framelde dig igen. Vær opmærksom på, at du derved kan gå glip af nyttige informationer om klubbens aktiviteter mv.
  • Kontorets åbningstid er torsdage 17.30 - 19.00

Frameld dig dette nyhedsbrev