Se dette nyhedsbrev i en browser
Hvis du vil se dette Nyhedsbrev med billeder så klik på linket ovenfor "Se dette nyhedsbrev i en browser"
 
                                                                                                                         marts 2022

Kære Fremmer.
Det begynder at pible alle vegne, solen skinner og hvis det ikke var for den uhyggelige krig, ville det være svært at bevare pessimismen. Velkommen til endnu et Nyhedsbrev.
 
I vores dejlige sejlklub pibler det også frem med gode ideer om, hvad vi skal bruge vores "nye" klubhus til. Mange frivillige har meldt sig , det første er grillpølser på pladsen. i de kommende weekender. Men der kommer mere
 
Her er ellers et udpluk af, hvad du også kan opleve i den kommende tid. Men husk, der er mange flere oplysninger i Nyhedsbrevet nedenfor og link til klubbens kalender.
 
Mad og Foredrag kommer igen allerede 24 MARTS. Hør om sejllads fra Svanemøllen via Island til Grønland. 
 
Den 28. MARTS har klubben generalforsamling, mød op, hør op alle de nye tiltag og gør din indflydelse gældende.
 
Svanemøllehavnen holder stor festival i Kristi Himmelfarts ferie... læs om, hvorfor du skal holde ferie hjemme.
 
 
Husk, at det er 125 år siden klubben blev stiftet.  Der planlægges blandt andet et stort forårsbal d. 28.maj sammen med en store vandfestival. 
 
 
 
 
 
 Med venlig hilsen 
Øresunds Sejlklub Frem
 
Kender du nogen, der skal have besked, som ikke selv får nyhedsbrevet, så send gerne denne mail videre. Det er nemt at tilmelde sig på forsiden af klubbens hjemmeside www.oesf.dk

Vi sender Nyhedsbrevet pr. post til de meget få, der ikke selv har mailadresser. Kender du nogle, der skal på denne liste, så kontakt klubbens kontor i åbningstiden om torsdagen.
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet fremover? Frameld dig via linket nederst i dette brev.
 

LIV I KLUBHUSET, MAD OG FOREDRAG 24. MARTS -MØD OP

Det sidste Mad og Foredrag er i gang igen og efter en vellykket aften 24.februar, kommer det næste FREDAG den 24.MARTS.
Vi skal heller ikke snydes for at spise sammen på hyggelig vis.
Derfor spisning fra 18 til 19.00 og foredrag fra 19.00 til 21.00.
 
MADEN VIL VÆRE BAGUETTE SANDWICH og øl, vand eller vin.
 
Baguette/ ciabattebolle sandwich for 60 kr. 
Øl, vand vin kan tilkøbes for 10 kr pr.styk
(Der vil være kylling/baconsandwich, roastbeef sandwich, skinke/ost sandwich og frikadelle ). Er der en enkelt, der ønsker ren vegetar, så skriv senest 22/3 kl.9.00 på kooejet@oesf.dk
 
HUSK KUN MOPILPAY ELLER KONTANT (lige penge, der er ingen byttepenge)
 
 
 
 
 
 
MAD OG FOREDRAG I MARTS:
24. MARTS kl. 18.00 til 21.00
 
 
 
ALLAN JUUL ANDERSEN  har i juli og august 2021 sejlet til Grønland, Island, Færøerne, Shetland og et strejf af Norge.
 
Den 23.august LANDEDE DE I SVANEMØLLEHAVNEN og d. 24.marts kan du MØDE Allan og høre alt om SEJLADSEN NORDOVER. 
 
Hør Allan og familie fortælle om forberedelser til turen, hvordan det lange stræk kan nås på 2 måneder og hvordan corona også havde en finger med i spillet.

PØLSER PÅ PLADSEN

 
KLUBHUSET ER VORES EGET.    GLEM MADPAKKEN I WEEKENDEN
 
Der er gratis PØLSER og der sælges ØL OG VAND til rimelige priser. Grillen tændes på pladsen kl. ca.12.00
Dette gælder også weekenderne 
d 19-20/3, d. 26-27/3 og 2-3/4

GENERALFORSAMLING AFHOLDES 28. marts 2022

HUSK generalforsamling 2022. Det bliver mandag 28. Marts kl 19:00 i ØRESUNDS Sejlklubben FREMs lokaler, Strandvænget 65, 2100 Ø .

Der er ikke muligt at købe mad, men der kan købes drikkervarer i form af vand, øl eller vine.

 

Dagsorden:

 

1) Valg af dirigent

2) Bestyrelsens beretning

3) Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det kommende år.

 

4) Fastsættelse af kontingent

5) Behandling af eventuelt indkomne forslag

6) Valg af bestyrelsesmedlemmer, følgende er på valg:
Birgit Ryaa Hansen (genopstiller)
Lars Walter (genopstiller)
Stig Nonbo Sørensen (genopstiller)
Niels-Jørgen Larsen (genopstiller)

Henrik Toft (genopstiller)

7) Valg af suppleant til bestyrelsen

8) Valg af en intern revisor
Ole Rosted (genopstiller)

9) Eventuelt.

 

Med sejlerhilsener

Bestyrelsen

Søsætningslister

Søsætning af Frems både starter d. 29.marts og slutter d. 11.maj.
Fra Kulpladsen sker det d. 9/4.
 

FRA KASSERENS STOL:. MANGLENDE KONTINGENT BETYDER DU SLETTES SOM MEDLEM

Med lidt startvanskeligheder kom opkrævningerne på kontingent mv. afsted og de fleste har også betalt. Der er stadig en rest der ikke har tilmeldt sig betalingsservice og til dem, skal der lyde en opfordring til at få det tilmeldt. Dels er det nemmere for den enkelte og for klubben er det både nemmere og billigere.
Der har også været en mindre del, der i året er flyttet og vi har ikke haft den rigtige adresse, så hvis du ændrer kontaktoplysninger så husk at give besked. Det er den enkeltes ansvar at sørge for der bliver betalt kontingent mv. så har du ikke modtaget en opkrævning og fortsat gerne vil være medlem, så skriv til kassereren@oesf.dk
Proceduren for manglende betaling er der sendes et par rykkere på mail og kommer der ingen reaktion, vil medlemmet blive udmeldt. Har vi ikke de rigtige kontaktoplysninger risikerer medlemmet at blive meldt ud uden han/hun er klar over det. Dette får også konsekvenser både for evt. havneplads og anciennitet (der bruges til tildeling af pladser både på land og i vand). Så:
  • Tilmeld dig Betalingsservice
  • Opdater kontaktoplysninger
  • Sikre at du har betalt for kontingent og evt. skur, sejlskole, garderobeskab og landplads

Svanemøllen Vandfestival

Hold ferie hjemme I Kristi Himmelfartsferie 26.-28/5 2022
 
Alle foreningerne i Svanemøllehavnen er gået sammen om at holde en kæmpe havnefest hvor alle er inviteret.
Vi har fokus på hav og bæredygtighed og der vil være aktiviteter til alle aldre.
Hver eftermiddag vil der være moleøl og musik i stævnezonen som en god afslutning på dagens sejladser hos Sejlsportsligaen.
 
Vidste du at Svanemøllens Vandfestival er gratis for alle der kommer ned og er med?
Vi inviterer til en ægte Havnefest lige midt i byen og DU er inviteret og du skal tage alle dine venner og din familie med. Vi har aktiviteter for alle aldre og vi lover at du både vil kunne danse, sejle, ro kajak, dyrke yoga, få et dyp i havet med saunatur, samle affald, høre om havmiljø, høre om havnens fremtid, høre om Havnetunnelen, møde vores sponsorer som alle har en grøn profil, opleve sejlsport med fart over feltet lige på den anden side af molen og meget mere!
 
FREM INDBYDER TIL BAL PÅ PLADSEN OG I KLUBHUSET 28/5. Vil du hjælpe til, så sig frem.

NYT BEDDINGSPROJEKT PÅ VEJ.

VISIONSPLAN VEDTAGET, BEDDINGSPROJEKT SAMMEN MED K.A.S ER GÅET I GANG.
 
Der er netop nu været afholdt et fælles møde mellem Frem og K.A.S og By og Havn, om at komme i gang med det fælles vedtagne beddingsprojekt. Det stammer tilbage fra vedtagelser i 2017.  
Det betyder fælles optag, fælles miljørigtig spuleplads og fælles nyt optagegrej.
Mere på generalforsamlingen.
 
Du kan læse hele visonsplanen for hele havnen her. her: http://oesf.dk/nyheder/2021/10/moede-om-visionsplan-8-11-2021/

HUSK : Standerhaling 30. april kl. 14:00 - 15:00

Nyt fra Sejlerskolen

ved Birgit Ryaa Hansen.   
 

Klargøring af skolebådene startede lørdag 12. Marts, det er obligatorisk at møde 2 dage og hjælpe med klargøring for at kunne få plads på skolen.
Hvis du bliver forhindret i at komme de datoer du har valgt, skal du skrive til sejlerskolen@oesf.dk og aftale andre datoer.
Vi holder introduktionsmøde onsdag 27. April kl 19:30 for alle elever og lærere. De der skal til prøve i år skal notere sig, at der er repetition af motorlære lørdag 17. September og praktisk prøve lørdag 24. September - i sidste Nyhedsbrev var der oplyst forkerte datoer.

NØGLER TIL KLUBBEN
Der har været ubudne gæster i klubhuset. De havde slået sig ned med soveposer og gasapparat i skolestuen.
Derfor bliver bestyrelsen nødt til at indskærpe, at klubhuset skal være aflåst. DET BETYDER AT MEDLEMMER DER VIL IND TIL OMKLÆDNING, TOILET SKAL KØBE EN NØGLE TIL KLUBHUSET.
 
HAR DU P TILLADELSE
Fra ca. 1.maj er det muligt at parkere på pladsen, men det kræver en P-Billet, der udleveres gratis.
 
BEGGE DELE SKER PÅ KLUBBENS KONTOR I ÅBNINGSTIDEN.
 
HAR DU FÅET SKIFTET STANDER

ER din stander lidt medtaget, din både for stor og standeren for lille ? HUSK DET ER DIT ANSVAR AT DIN BÅD SEJLER MED REGLEMENTERET STANDER
 
NY STANDER KAN KØBES PÅ HAVNEKONTORET OG PÅ KLUBBENS KONTOR..
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Studiekreds om ‘EL OMBORD" FORTSÆTTER:

Har du svært ved at overskue el-nettet i din båd? Synes du dine batterier holder alt for kort tid? Er du i tvivl om hvad man skal og bør anskaffe, eller vil du bare ikke ofre mere end nødvendigt på el? Så tilmeld dig studiekredsen. 

Første session gik fint, og der var stor interesse fra alle for at fortsætte resten af sæsonen.   Vi vedtog følgende plan:  
April 5/4 7. session:
Køl, Frys, varme, selvstyre
Maj 5/5 8. Session emnet ikke fastlagt  

Der er stadig plads til flere på holdet. Mødested er i skolestuen på første sal af klubhuset kl 19:00, hvor længe aftenen varer afhænger de fremmødte og aftenens emne.   For ikke at gå forgæves anbefales du at tilmelde dig de enkelte aftener på https://www.state.dk/frem/

Hvis du har spørgsmål kan du skrive til Christen Monberg på chr@monberg.com

NYT FRA HAVNEN

Ved havnefoged Anders Ostenfeldt.
 
BLå Kran skal renoveres 
I forbindelse med påkrævet større vedligehold af 5 tons/blå kran på
Svaneknoppen, er det nødvendigt at tage kranen ned for sandblæsning og
udskiftning af sliddele mm.

Kranen vil være ude af funktion fra 01 juni til 01 august 2022.

Da Vejdirektoratet skal benytte området ved Svanesøen til
tunnelarbejdet, vil kranen blive sat op i den nye Erstatningshavn og
fuldt ud funktionsdygtig efter 01 august 2022.

Såfremt man benytter kranen på ugentlig basis skal man overveje andre
alternativer i perioden, som at lade båden forblive i vandet eller
finde alternativ kranløsning ved enten Jakob Jensen (værftet i
skudehavnen) eller Skovshoved Havn.
 
Erstatningshavnen: Byggeriet af Erstatningshavnen i Færgehavn Nord er i fuld gang og forventes færdigt 27 juli 2022, med indflytning 01 august 2022. Bådejere med fastplads der ligger i vejen for tunnelbyggeriet vil blive tilbudt erstatningsplads i den nye havn.Hele byggeriet og tunnelarbejdet forventes færdigt i 2027. Der findes fortsat informationsfoldere i vindfanget på havnekontoret og ellers på Vejdirektoratets hjemmeside. https://www.vejdirektoratet.dk/nordhavnstunnel
 
Munck Havne og anlæg som udfører opgaven med erstatningshavnen er også i gang med at udfærdige en optagekaj på nordspidsen af Svaneknoppen. Denne skal bruges ifbm. optagning/søsætning  af Sejlklubben Sundets både, da Svanesøen også delvist vil blive inddraget til arbejdsområde. Bådene vil fortsat stå på Svaneknoppen under byggefasen af tunnelen. 
 
 
 Både på bedding: Tidsbestilling af både på bedding modtages fra 01 marts 2022, ved henvendelse på mail, telefon eller personligt fremmøde på havnekontoret og vil blive håndteret efter den rækkefølge de er kommet ind.
 
KALENDER:
 
ER DU INTERESSERET  I AT VÆRE PÅ FORKANT HER FINDER DU ALLE KENDTE DATOER FOR 2022.
 
 

BRUG HJEMMESIDEN AKTIVT - LÆS OG FORTÆL SELV HISTORIER

På denne side på vores hjemmeside, ligger der historier fra medlemmerne om sejllads og klubliv. Du kan også bidrage. Send en mail til koojet@oesf.dk
 

Medlemskortet

Klubben udsteder medlemskort til alle medlemmer. Kan bruges som legimitation i andre sejlklubber i ind-og udland. Pris 20 kr.
Skal fornys en gang årligt ved henvendelse til klubbens kontor.
Gælder fra 1.april til 1.april.

ÅBNINGSTID PÅ KONTORET : TORSDAGE kl. 17.30 -19.00. TELEFON: 30290386, mobil 30113989

KØB
 
 
Der er stadig eksemplarer af denne fornemme bog om Svanermøllehavnens historie.
100 kr på Klubbens kontor.
 

Nyhedsbreve, hjemmeside og facebook


Susanne Christiansen er redaktør af Nyhedsbrevene, der påregnes at udkomme 6 - 8 gange årligt.

Klubben har en hjemmeside, hvor alle informationer om Øresundsejlklubben Frem er samlet. www.oesf.dk.  Webmaster er Morten Terf Andersen.

Endelig findes der også en facebookside. Øresunds Sejlklubben Frem. Her kan medlemmer kommunikere med hinanden. Administrator er Morten Terf Andersen.

Har du ris eller ros, gode historier, spændende arrangementer eller flotte billeder, så send dem endelig til koojet@oesf.dk.
 

DEADLINE TIL NÆSTE NYHEDSBREV 14.marts 2022

Om dette nyhedsbrev

 
  • Nyhedsbrevet udgives af Øresunds Sejlklub Frem.
  • Læs mere om klubben på www.oesf.dk
  • Bliv medlem af klubbens facebookgruppe Øresunds Sejklub Frem
  • Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, kan du altid framelde dig igen. Vær opmærksom på, at du derved kan gå glip af nyttige informationer om klubbens aktiviteter mv.
  • Kontorets åbningstid er torsdage 17.30 - 19.00

Frameld dig dette nyhedsbrev