I forbindelse med vedtagelse af kommunalplan for København, blev By og Havn pålagt, at lave en helhedsplan/visionsplan for Svanemøllehavnen og evt. nye aktiviteter f.eks. Teknisk Museum og Boligbyggeri.
Der er nedsat en styregruppe ( Repræsentanter for By og Havn, 1 repræsentant for hver af sejlklubberne, 1 repræsentant for roklubberne og 1 repræsentant for vinterbaderne). Samtidig har Spektrum arkitekter fået til opgave, at kortlægge en proces samt beskrive, hvilke problemer, der er allerede nu og hvilke potentialer den nyværende havn indeholder.
Arkitekterne har så lavet individueller interviews med alle klubberne i havnen, Østerbro lokaludvalg, klubber i Nordhavn osv.. Det er resulteret i nedenstående punkter om den nuværende Svanemøllehavn.
"UDFORDRINGER
- Pladsmangel på land og til vand
- Manglende sammenhæng i havnen
- Føles som en ’lukket klub’ for folk udefra
- De kommende års store projekter
- Manglende sikkerhed/ korte lejekontrakter
- Generelt pres/ intensiveret brug af havnen
POTENTIALER
-Forankrede foreninger med stolte historier og fællesskab
- En livlig havn med mange aktiviteter
- Mange eksisterende og nye brugere i havnen
- Glæde og ejerskab til havnen blandt brugerne
- En havn med autenticitet, sjæl og ’kant’
Ud fra dette har der netop været afholdt virtuel workshops med flere repræsentanter far alle havnens klubber og Østerbro Lokaludvalg.
Øresunssejlklubben Frem har fremhævet mange ting, men især 5 punkter:
1) Lange leje kontrakter, med lang opsigelse til alle klubber i havnen.
2) Nyt fælles bedings - og optagningsanlæg sammen med K.A.S
3) Mulighed for at kunne gå hele vejen langs vandet fra den ene ende af havnen til den anden
4) Bedre toilet og grillfaciliteter i Frems side af Havnen
5) Bevarelse af det maritime og muligheden for at fastholde medlemmer i klubberne.
|