I forbindelse med vedtagelse af kommunalplan for København, blev By og Havn pålagt, at lave en helhedsplan/visionsplan for Svanemøllehavnen og evt. nye aktiviteter f.eks. Teknisk Museum og Boligbyggeri.
Planen har betydning for, om det f.eks. er muligt at gå i gang med et fælles beddingsprojekt mellem KAS og FREM, men også hvor de store både i havnen skal placeres, når By og Havn inddrager kulpladsen.
Som det er fremgået af tidligere Nyhedsbreve arbejdes der intenst på, at færdiggøre denne visionsplan for havnen i samarbejde med By og Havn og arbejdet er nu ved at nå sin afslutning, men møderne er forskubbet en måned i forhold til tidligere udmeldt.
Styregruppen for det arbejde består af repræsentanter for By og Havn, sejlkluberne, roklubberne, vinterbaderne og Havnen. De har holdt adskillige møder før og under coronaen.
Tidsplanen ser foreløbig sådan ud:
Medio juni: Møde mellem styregruppe, Københavns kommune, Østerbro Lokaludvalg og øvrige centrale interessenter
September: Borger-/interessentmøde
Primo september Styregruppemøde: Opsamling på borger-/interessentmøde
Spektrum (Arkitektgruppen, der har udarbejdet og faciliteret arbejdet med visionsplanen) tilretter – tryk af mindre oplag
1. november: Endelig Visionsplan for Svanemøllehavnen foreligger
Lige så snart udspillet sendes ud, kan du læse om det her i Nyhedsbrevet. Forhåbentlig i næste nummer.
LANGE LEJEKONTRAKTER
En anden forudsætning for nye projekter er længere lejekontrakter.
K.A.S og Frem har haft møde med Københavns Kommune om længere opsigelse og bedre lejevilkår for vores landplads.
Københavns kommune var særdeles lydhøre og vi var enige om, at undersøge nogle detaljer, der har behov for afklaring. Kommunen er parat til et effektuere ændringerne i begyndelsen af 2022.
|