Se dette nyhedsbrev i en browser
Øresunds Sejlklub Frem, oktober 2017

Hvis du vil se dette Nyhedsbrev med billeder så klik på linket ovenfor "Se dette nyhedsbrev i en browser"


Kære Fremmer.
 
Så er sejlersæsonen desværre slut undtagen for vintersejlerne. Men det betyder ikke klubben lukker og slukker, tværtimod bugner dette nyhedsbrev med mange fælles aktiviteter i de kommende måneder.
Klubben , den aldrende dame, fylder 120 år i år. Men der er stadig masser af spræl i de gamle klude, så derfor skal det fejres med et brag af en stiftelsesfest med god mad og rock og rul.
 
 
Efterår og vinter betyder også, at vi indleder sæsonen med Mad og Foredrag. Det sker for 5. år i træk og som sædvanlig den sidste torsdag i måneden. Læs mere om de spændende foredragsholdere, om at hjælpe frivilligt til søs, lykken ved singlehandsejlads og Thyra og Svanen på togt.
 
Bådejerne kan se frem til at mødes i november og alle os bankoentusiaster (ihvertfald denne ene gang om året) kan se frem til bankospil i december med store gevinster.
 
I slutningen af nyhedsbrevet får du et overblik over de kommende aktiviteter og ikke mindst nye åbningstider på kontoret og nyt telefonnummer og spærring af Strandvænget.
 
God læselyst og husk evt. at gemme det på din mail, så du evt. kan vende tilbage.
 
Med venlig hilsen
Øresunds Sejlklub Frem
 
 Kender du nogen, der skal have besked, som ikke selv får nyhedsbrevet, så send gerne denne mail videre. Det er nemt at tilmelde sig på forsiden af klubbens hjemmeside www.oesf.dk

Vi sender Nyhedsbrevet pr. post til de meget få, der ikke selv har mailadresser. Kender du nogle, der skal på denne liste, så kontakt klubbens kontor i åbningstiden om torsdagen.
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet fremover? Frameld dig via linket nederst i dette brev.
 

NY ÅBNINGSTID PÅ KONTORET : TORSDAGE kl. 17.30 -19.00. NYT TELEFONNUMMER: 30 11 39 89

MAD OG FOREDRAG

I vinterens hyggelige mørke og får vi os lidt mad og et spændende foredrag. Det er nu 5. sæson, hvor sejlerne mødes den sidste torsdag i oktober, november, januar, februar og marts.
Frems restaurant serverer mad til 98 kr (drikkevarer kan købes) fra kl.17.30. Foredragene starter kl. 19.00 og slutter 21.00 med en pause. Aller garanteret en hyggelig, oplysende og nogle gange overraskende aften.
TORSDAG d. 26 . OKTOBER:  DOBBELTFOREDRAG : DE ER FRIVILLIGE OG DE HJÆLPER OS.
 
Kom og hør om Dansk Søredningstjeneste. De fleste kender de røde og gule både i den svenske søredningstjeneste, men de færreste ved, at tjenesten også er i Danmark og i rivende udvikling. Hør mere om det store frivillige arbejde og de sidste redningsaktioner. Læs mere her Dansk søredningstjeneste.
 
Efter pausen kommer andre frivillige, nemlig Marinehjemmeværnet og sætter os  ind i deres arbejde og ,hvordan de kan hjælper sejlere i havsnød. Hør om værnets mange opgaver og de frivilliges arbejde. Læs mere her :Marinehjemmeværnet
TORSDAG 30. NOVEMBER: SINGLEHAND FRA SVANEMØLLEN TIL LOFOTEN
Claus Hagen (medlem af Frem) sejler til singlehand i sin 30 fods sejlbåd. Det bliver ind i mellem til nogle lange ture. Claus elsker at være alene ombord. Hør, hvorfor det kan være godt at sejle alene.
TORSDAG  d. 25. JANUAR:  SØVÆRNET FOR SEJL. THYRA OG SVANEN.
Martin Engelhardt er chef for Svanen, Søværnets øvelsessejlbåd. De har sejlet på store dele af jordkloden sidst var de i Caribien. Hør om togtet og livet ombord.
 

BÅDEJERMØDE 13 NOVEMBER kl. 19.00

Sæsonen er for alvor slut, når klubbens bådejere mødes.

Her diskuteres alt, hvad der ligger bådejerne på sinde, deres ris,ros og ønsker.
 
Udover klubbens pladsudvalgsformand, vil havnefoged John Vestergård og klubbens repræsentanter i havnebestyrelsen være til stede.
 
Restauranten åbner kl.17.00 - også selvom det er mandag - og der bydes på på helstegt oksefilet med ristede kartofler og bernaisesovs for 128 kr. 

OPHALERLISTER.

 

120 ÅRS STIFTELSESFEST 25 NOVEMBER kl. 18.00

VÆR MED TIL AT FEJRE KLUBBENS 120 ÅRS FØDSELSDAG og JUBILARERNE. 
DET GØRES MED GOD MAD OG DANS TIL ROCK OG RUL.
 
VI STARTER kl.18.00 MED VELKOMSTDRINK PÅ TERASSEN. DEREFTER GÅR VI TIL BORDS.
 
MENU:
Forret : Cremet hummersuppe legeret med økologisk fløde & og tilsmagt med cognac Brød og smør
Hovedret: Skiver af helstegt kalvefilet med pommes Anna, Årstidens grønt samt timian og svampesky
Dessert: Hyldebær Fragelite med coulis Kaffe/ The .
 
DEREFTER DANS TIL OVER THE HILL.
 
Alt dette for 348,-kr. pr person
Tilmelding hos restauratøren senest d. 21 November. 39293385
 
Tag familie og venner med, alle er velkomne til denne festlige aften.   

"Over The Hill" er et nyt elektrisk rockband med gamle rødder
Med en gennemsnitsalder på mere end 50 år, er der tale om et band med stor kærlighed til ”voksen” rockmusik, og med stor spillemæssig erfaring.

OVER THE HILL’s sammensætning er også speciel: 2 leadsangere, 3 guitarister, 1 bassist og 1 trommeslager, hvilket giver musikken en helt særlig fyldig klang og et særdeles swingende ”drive”.

 OVER THE HILL spiller dels selv- og velgjort materiale, og dels med omhu og kærlighed udvalgte og tilpassede covernumre, som aldersmæssigt spænder lige fra de glade 60’ere til nutidige udgivelser.

Lyt  HER:

YOU TUBE: OVER THE HILL

 
2017 =  17 jubilarer:
 
60 ÅR Else Kjøller og Mogens Hansen
50 ÅR Irma Libner
40 ÅR Conny Barfred - Erik Bahn - Jens-Uve Knauff- Benny Nilsson- Gorm Boa.
25 ÅR Karina Breinholt Holst - Niels Herman Stokholm -  Jimmy Johanson – Ole Olsen – Finn Harup -Tom Ole Bøysen – Bo Tørper – Mikkel Hansen - Kasper Krag Kristiansen

BANKO BANKO BANKO

3.december kl. 14.00
Husk klubbens årlige bankospil.
Der er tradition for fantastiske præmier. Kom med hele familien og drag hjem med julemaden.
 
Buffet fra kl. 12.00 til favorabel pris.

Tag med Gråsælerne til Arbejdermuseet

Mandag den 6. november 11.00 præcis. Rømersgade 22, 1362 København K 
 
Vi skal se, hvordan vi selv og vores forældres generation boede og arbejdede. Vi kan også se en omfattende samling af billeder og plakater mm. fra Arbejderbevægelsens historie.
Alle fremmere er velkomne.
Vi går rundt og kigger på museet, og herefter finder vi et sted i nærheden at spise frokost.
 
Tilmelding senest 26/10 til Gorm Boa, der holder styr på tropperne.
Skriv dig på listen i Skipperstuen eller meld dig på gorms mail eller pr. telefon: 24651492

Strandvænget er stadig spærret for gennemkørende biltrafik på strækningen mellem roklubberne og Svaneknoppen frem søndag d. 19. november.

Nyt fra Sejlerskolen

Birgit Ryaa Hansen
 
 Lørdag 30. september havde vi førerprøve i blæsende vejr, men dog indenfor rammerne 2-12 m/sek.
Der var 13 elever til prøve og af disse bestod de 11, og vi fik 3 nye førere, de resterende mangler navigation
Til lykke til: Tue Rasmussen Anders H. Gregersen Frederik Orellano .
Billedet er fra dette års føreprøve taget af Niels Voldby.  
 I uge 43 starter vinterens kurser der er fyldt helt op, og der er også godt gang i tilmeldinger til sejlads 2018. Holdene til sejlads fyldes i den takt tilmeldinger kommer, så hvis du har ønske om at sejle en bestemt dag på et bestemt hold, er det med at få sendt tilmeldingen hurtigt.   Tilmelding sker via skolens hjemmeside Sejlerskolen
 
Hvis du har lyst er der i KAS mulighed for at tage kursus i VHF/SRC, Yacht skipper 3 og Yachtskipper 1, kurserne udbydes til alle i Svanemøllekredsen – se på hjemmesiden hos  KAS  .

HUSK GYLDIGT P-KORT, NÅR DER PARKERES PÅ PLADSEN.

 
*Alle Fremmedlemmer kan ved henvendelse på kontoret gratis få udleveret et P-Kort, der gælder i to sæsoner. 
*Gæster til restaurationen kan her få udleveret et gæstekort til den pågældende dag 
* P-Kortene skal placeres synligt i højre side af bilen (Det er ejerens ansvar, det kan ses)
*Alle parkeringsafgifter betales direkte til Europark og er et mellemværende mellem bilens ejer og Europark.

BRUG HJEMMESIDEN AKTIVT - LÆS OG FORTÆL SELV HISTORIER

OK SEJLERNES HISTORIE: v/Niels-Jørgen Larsen
Det er blevet en tradition  4 OK-sejlere imellem at lave et årligt mesterskab i Klubben. Der bliver lagt bane ud af Willy Lok, som også lægger skib til som dommerbåd, og der plejer altid at være et par klubmedlemmer, der hjælper til.
Desværre var det alt for blæsende til at sejle, så vi raflede om det i stedet. Vinder blev Willys lillebror Georg Lok, som var jollesejler i klubben, dengang vi havde mange jollesejlere. Han har både sejlet Piratjolle og OK-jolle og er derfor spændende at have med.
Er det ikke nogle flotte præmier vi har. På halvmodellen bliver der hvert år sat et lille skilt med vindernavnet og billedet med de tre OK-sejlere, som også er en del af præmien, har Mogens (Boblen) lavet.
På denne side på vores hjemmeside, ligger der historier fra medlemmerne om sejllads og klubliv. Du kan også bidrage. Send en mail til koojet@oesf.dk
 

AKTIVITETER I 2017

OKTOBER
26/10: kl.18.00 Mad og Foredrag
NOVEMBER
13/11 kl 19.00 : Bådejermøde 
25/11 kl. 18.00 : Stiftelsesfest
30/11 kl. 18.00 : Mad og Foredrag
 
DECEMBER
3/12: kl. 14.00 : Bankospil
 
JANUAR - 2018
07/1:kl.12.00  Nytårskur
 

Medlemskortet

Klubben udsteder medlemskort til alle medlemmer. Det giver: 10%  på "dagens ret" i klubbens restaurant. Kan bruges som legimitation i andre sejlklubber i ind-og udland. Pris 20 kr. Skal fornys en gang årligt ved henvendelse til klubbens kontor. Gælder fra 1.april til 1.april

NY ÅBNINGSTID PÅ KONTORET : TORSDAGE kl. 17.30 -19.00. NYT TELEFONNUMMER: 30 11 39 89

KØB
 
 
Der er stadig eksemplarer af denne fornemme bog om Svanermøllehavnens historie.
100 kr på Klubbens kontor.
 

Nyhedsbreve, hjemmeside og facebook


Susanne Christiansen er redaktør af Nyhedsbrevene, der påregnes at udkomme 6 - 8 gange årligt.

Klubben har en hjemmeside, hvor alle informationer om Øresundsejlklubben Frem er samlet. www.oesf.dk.  Webmaster er Jens Stavnstrup.

Endelig findes der også en facebookside. Øresunds Sejlklubben Frem. Her kan medlemmer kommunikere med hinanden. Administrator er Morten Terf Andersen.

Har du ris eller ros, gode historier, spændende arrangementer eller flotte billeder, så send dem endelig til koojet@oesf.dk.
 

DEADLINE TIL NÆSTE NYHEDSBREV 15 NOVEMBER 2017

Om dette nyhedsbrev

 
  • Nyhedsbrevet udgives af Øresunds Sejlklub Frem.
  • Læs mere om klubben på www.oesf.dk
  • Bliv medlem af klubbens facebookgruppe Øresunds Sejklub Frem
  • Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, kan du altid framelde dig igen. Vær opmærksom på, at du derved kan gå glip af nyttige informationer om klubbens aktiviteter mv.
  • Kontorets åbningstid er torsdage 17.30 - 19.00

Frameld dig dette nyhedsbrev