Se dette nyhedsbrev i en browser
Hvis du vil se dette Nyhedsbrev med billeder så klik på linket ovenfor "Se dette nyhedsbrev i en browser"
 
                                                                                                                                                                                             september 2023

Kære Fremmer.
 
Så er hverdagen startet for de fleste. Og de gode traditionsrige arrangementer og sejladser i vores sejlklub er vendt tilbage. Tænk på havnetur, fredagsbar, Mad og Foredrag og læs mere om det i Nyhedsbrevet. 
 
For skolens sejlerskoleelever er 2.del af sæsonen snart ved at være slut og her venter ikke mindst motorlære og føreprøve. Snart starter vintersæsonen.
 
Men læs også om, hvad du kan gøre eller rettere om du vil gøre noget for at vi får en grøn og bæredygtig klub.
 
Der bliver nu også en mulighed for at lære fif fra en erfaren sejlmager og få kørekort til klubbens sejlsymaskine.
 
Og det mest presserende for nogen, hvornår skal min båd på land få svaret nedenfor.
 
Her i den første efterårsmåned er der jo stadig mulighed for at nyde sommerens rester ind i det tidlige efterår.
 
 
 Velkommen ombord
 
  
 Med venlig hilsen 
Øresunds Sejlklub Frem
 
 
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet fremover? Frameld dig via linket nederst i dette brev.
 

HVORNÅR SKAL DIN BÅD PÅ LAND , se her

FREDAGSBAR

 

Hej alle sejlerkammerater.

Baren er åben den første fredag i måneden. ( Idag, 6/10, 3/11 og 1/12). Den åbner kl. 16, hvor der kan købes drikkevarer til rimelige klubpriser. 
Omkring kl. 18 vil der blive serveret en hverdagsret for 50 kr. inkl. kaffe I dag er det grill med salat.
Vores musikanlæg stilles frem, så hvis der en nogen der vil spille, byde på en sang eller andet de har på hjerte, vil det være rigtig hyggeligt.

Vi glæder os til at se jer alle sammen.

SYMASKINE KØREKORT:/ SEJLMAGER - OG SYMASKINEKURSUS

 
Den 10. september bliver der holdt kursus i klubbens symaskine, hvor du ud over vejledning i symaskinen også får hjælp til dine egne reparationer, viden om pasning og pleje af sejl, lidt materialelære mm. Når kurset er slut kan du selv reparere lettere skader og slid, hvis uheldet skulle være ud.  Du vil også vide, hvornår du skal have fat i sejlmageren.
 
Kurset er obligatorisk for at få adgang til symaskinen.
Med til maskinen hører et skab, hvor der vil ligge de mest nødvendige ting, så du kan lave fx. en sejllomme, en nåd, eller reparere huller i presseninger.
Du får et bevis for, at du har gennemført kurset, samt adgang til materialeskabet.
 
KURSET ER FULDT BOOKET. Er du interesseret i at deltage i et senere kursus, så meld dig allerede nu.

Det er Karen, der er tidligere sejlmager, der underviser.

Tilmelding til boa@paradis.dk 

Bliv aktiv- støt arbejdet for ’blå’ omstilling og bæredygtighed i Frem

Halløj kære fremmer!
Jeg hedder Allan, er ny i klubben, 2’ den års elev på sejlerskolen, og synes det er fedt at være blevet en del af et sejlerfællesskab i Frem og Svanemøllehavnen. I sejlerskolen er der jo med afsæt i Søfartsstyrelsens anvisninger også fokus på miljøet og bæredygtighed, som en del af sejlsporten og klubbernes ansvar. Jeg kunne godt tænke mig, at vi arbejder mere målrettet med denne indsats i Frem. 
 Og hvad er det så Dansk
Sejlunion anbefaler til klubberne?
 
Selv synes jeg det kunne være super spændende at starte dette arbejde op i Frem, og håber, at flere af jer
’fremmer’ tænker det samme. Hvis du synes det lyder spændende - og noget, som du gerne vil engagere dig
i – så send mig lige et par ord på mail alfras09@gmail.com
 
Bliv en miljøcerificeret sejlklub eller bliv blå ambassadør.
 
 

HAVNETUR Lørdag d. 1.oktober

Husk den tradionelle hanvnetur gennem Københavns Han og ud gennem Slusen for at spise frokost hos sejlklubberne på den anden side.
 
Turen kræver, at du har taget masten af og starter hos Frem med skippermøde kl.9.00 . Næste step er vi mødes i Slusen og sejler samlet til frokost.
 
På vejen hjem er der tradition for at besøge Eiffelbar på Christianshavn.
 
SÆT KRYDS I KALENDEREN. MERE INFORMATION SENERE: Det er en af de bedste og hyggeligste tradiotioner i vores gamle sejlklub

MAD OG FOREDRAG

I de kolde vintermåneder rykker vi sammen,  Vi spiser sammen, inden vi er klar til at fortære et godt foredrag. Vi spiser sammen og lytter til spændende foredrag bagefter.
 
Det foregår den sidste torsdag i oktober, november, januar, februar og marts måned.
 
PROGRAM 2023
 
26/10 kl. 18.00 Henrik Toft fortæller om fascinationen ved kapsejlads.
30/11 kl. 18.00 Torben Nissen fortæller om at sejle op ad Amazonas floder, 
 
 
 
Vi skal blandt andet lytte til Henrik Toft, der i år har sejlet en Frem H-Båd til en 5.plads ved VM. 
 

INDBRUD I KLUBHUS

I sommer har vi været ude for et "indbrud" i vores klubhus, i baren og køkkenet.
Mange af os har mulighed for at lukke os ind i klubhuset og bruge det ved hjælp af "brik/nøglen". Det er godt, det er vores alle sammens klubhus.
Men det kræver, at alle er påpasselige og sørger for at lukke dørene. Den der åbner en dør er samtidig ansvarlig for at den bliver lukket. ( I briksystemet kan du se, hvem, der har åbnet døren sidst).
I tilfælde af "indbruddet" betalte forsikringen ikke, da en dør stod åben.
Bestyrelsen vil på sit kommende møde overveje ydereligere tiltag.
Så brug klubhuset, brug det med omtanke.

KLUBHUS NORD LIDT PRAKTISK

Klubhus Nord er blevet godt brugt af især medlemmer fra KAS og Frem. Og det er så smart, at det er den samme brik, der skal bruges til døråbning som til vores gamle klubhus.

Havnekort (som er lilla til Svanemøllehavn Nord) kan købes på havnekontoret i Svanemøllehavnen eller trækkes i automaten i Svanemøllehavn Nord, det er altså ikke samme kort som i Svanemøllehavnen. Hvis man skal bruge kortet til åbning af bomme for at parkere, skal man omkring havnekontoret i Svanemøllehavnen for at få kortet kodet til parkering.

Vi håber fortsat, at alle vil være med til det bliver et rart sted at være, og at man er åben overfor at møde og være sammen med medlemmer fra begge klubber.
Klubhuset er indrettet med borde og stole, samt 2 lounge sofaer hvor man kan sidde og slappe af.
 
Der er 2 omklædningsrum med skabe, hvor man kan have sit tøj mens man er ude, men skabene skal tømmes dagligt - så man har altså ikke mulighed for at have et privat skab.

Køkkenet har mikroovn, kaffemaskine og kogekande, og der er porcelæn mv i skabene. Der er opvaskemaskine, hvordan I aftaler omkring fyldning/tømning af denne, må I selv finde ud af, men det er også muligt at vaske op i hånden.
Det er muligt at købe øl/vand fra køleskabet, der skal betales med MobilePay til det nummer der er opslået i køkkenet (det er ikke det samme som i vores gamle klubhus).

Der er 2 toiletter i huset, hvis man skal i bad er det i forbindelse med havnekontoret i Svanemøllehavn Nord hvor man betaler med havnekortet, der også bruges til køb af strøm på broerne
.
Udover lokalerne nede i huset, er der en fantastisk terrasse på taget med udsigt over vandet, vi beder om at møbler fra klubhuset ikke tages med på taget.
FREM har 2 personer, der er kontaktpersoner  i det nye klubhus, det er Majlinda Kuci og Kim Marquart der begge har båd i Svanemøllehavn Nord, men hvis der er flere der gerne vil hjælpe med det nye klubhus, hører vi gerne fra jer, send en mail til frem@oesf.dk

SEJLERSKOLEN

Af Birgit Ryaa Hansen
 

September er en travl måned for sejlerskolen, dels er det nu man skal sørge for at sejle ekstra hvis man mangler fremmøde for at nå de 12 gange en sæson kræver.

Skolekapsejlads 10/9 blev desværre aflyst grundet manglende tilmeldinger, Frem havde som den eneste sejlerskole 1 tilmeldt båd, vi håber denne sejlads genoptages næste sæson.

Der er repetition af motorlære lørdag 16 september med mødetid kl 10 ved trekantskuret, og allerede lørdagen efter 23. September er det tid til årets føreprøve, og ugen efter er det sidste sejlads uge i denne sæson.

Vi starter vinterundervisning i sejlkundskab og navigation i uge 43, alle elever har fået mail om dette og tilmelding er i fuld gang.

PARKERING

Parkerer du på pladsen skal du huske at have en ny parkeringslicens for 2023-2024.

Den kan fås på kontoret om torsdagen i åbningstiden 17:30-19:00.

Indtil du har en P-tilladelse i forruden kan du risikere at få en afgift hvis du parkerer på pladsen, du kan vælge i stedet at finde parkeringspladser i nærheden f.eks ved roklubberne hvor der er 3 timers parkering.

Du kan købe kort på havnekontoret til parkering på Kulpladsen.

Hvis du har plads i Svanemøllehavn Nord, kan du købe et kort i automaten der, og efterfølgende få det kodet på havnekontoret, så du kan åbne bommene til parkeringspladserne der.

NYT FRA KLUBBERNE I KLUBBEN

KØS.: Sejlads for børn og børnebørn.

 Af Charlotte Andersen
 

KØS Sejlsport har fået 400.000 kr. til renovering af vores plads så den kan blive rigtig fin og give gode forhold for vores unge sejlere.

Derfor er vi på udkik efter søde medlemmer som har lyst til at give en hånd i løbet af foråret og sommeren. Så vi på den måde kan vi få allermest ud af pengene.

Vi er på udkik efter frivillig arbejdskraft, eller måske du har et firma hvor du gerne vil give lidt til ungdommen og give et sponsorat eller rabat enten på arbejdskraft.

Projektet indebærer blandt andet: Søgning af byggetilladelse Oprydning på plads og fjernelse af affald Lægning af fliser Maling af skure Renovering af de eksisterende skure (her skal der blandt andet ordnes noget på gavlene) Indkøb af materialer Det er de store projekter, herudover er der indretning af de små huse vi får leveret til august. Vi vil skabe en Vandsportspark hvor vi kan vise alle de fede aktiviteter vi har gang i.

 
Så kender du en 4-10 årig der skal ned og snuse til vandsport så tilmelder du barnet her Eller måske du kender en ung på 11-15 år? Så kan du læse mere
 

KYSTSKIPPERLAUG

Efterlysning fra Frems Kystskipperlaug 

Vi søger flere friske Frem-medlemmer af vores 80 års gamle laug.

Har du yachtskipper 3 eller mere kan du søge om optagelse i Lauget, deltage i laugets møder og have laugets vimpel til at vaje under sallingshornet.

Det gælder såvel ældre som nye medlemmer af Frem.

Lauget består af ca 17 medlemmer med stor erfaring indenfor mange områder.

Læs mere her Kystskipperlauget

Lad os høre fra dig,- kontakt Oldermanden Uffe Bodeholt på 20627733 eller uffe@bodeholt.dk

HENT ET GRATIS EKSEMPLAR AF JUBILÆUMSBOGEN
 
Alle medlemmer kan nu hente et gratis eksemplar af jubilæumsbogen på klubbens kontor og til klubbens forskellige arrangementer.
 
Bogen kan også købes for 100 kr på kontoret.
KALENDER:
 
ER DU INTERESSERET  I AT VÆRE PÅ FORKANT HER FINDER DU ALLE KENDTE DATOER FOR 2023. Hvornår er der standerhejsning, forårsfest, pinsetur og så gar stiftelsesfest. ?
 
 

BRUG HJEMMESIDEN AKTIVT - LÆS OG FORTÆL SELV HISTORIER

På denne side på vores hjemmeside, ligger der historier fra medlemmerne om sejllads og klubliv. Du kan også bidrage. Send en mail til koojet@oesf.dk
 

Medlemskortet

Klubben udsteder medlemskort til alle medlemmer. Kan bruges som legimitation i andre sejlklubber i ind-og udland. Pris 20 kr.
Skal fornys en gang årligt ved henvendelse til klubbens kontor.
Gælder fra 1.april til 1.april.

ÅBNINGSTID PÅ KONTORET : TORSDAGE kl. 17.30 -19.00. TELEFON: 30290386, mobil 30113989

KØB
 
 
Der er stadig eksemplarer af denne fornemme bog om Svanermøllehavnens historie.
100 kr på Klubbens kontor.
 

Nyhedsbreve, hjemmeside og facebook


Susanne Christiansen er redaktør af Nyhedsbrevene, der påregnes at udkomme 6 - 8 gange årligt.

Klubben har en hjemmeside, hvor alle informationer om Øresundsejlklubben Frem er samlet. www.oesf.dk.  Webmaster er Morten Terf Andersen.

Endelig findes der også en facebookside. Øresunds Sejlklubben Frem. Her kan medlemmer kommunikere med hinanden. Administrator er Morten Terf Andersen.

Har du ris eller ros, gode historier, spændende arrangementer eller flotte billeder, så send dem endelig til koojet@oesf.dk.
 

DEADLINE TIL NÆSTE NYHEDSBREV 5.oktober 2023

Om dette nyhedsbrev

 
  • Nyhedsbrevet udgives af Øresunds Sejlklub Frem.
  • Læs mere om klubben på www.oesf.dk
  • Bliv medlem af klubbens facebookgruppe Øresunds Sejklub Frem
  • Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, kan du altid framelde dig igen. Vær opmærksom på, at du derved kan gå glip af nyttige informationer om klubbens aktiviteter mv.
  • Kontorets åbningstid er torsdage 17.30 - 19.00

Frameld dig dette nyhedsbrev