Se dette nyhedsbrev i en browser
Øresunds Sejlklub Frem, januar 2019

Hvis du vil se dette Nyhedsbrev med billeder så klik på linket ovenfor "Se dette nyhedsbrev i en browser"


Kære Fremmer.
 
 
 
Velkommen til et nyt år og forhåbentlig en god sejlersæson. Søsætningslisterne er allerede tilgængelige. 
 
Vi er også godt i gang med Mad og Foredrag, se hele programmet nedenfor.
I januar skal vi med en familie med 4 børn over Atlanten, gå i land i bl.a. Cuba. Familieliv og Frihed er navnet på foredraget.  
 
 
Læs om det hele i Nyhedsbrevet og glem ikke generalforsamlingen i marts måned.
 
 
Med venlig hilsen
Øresunds Sejlklub Frem
 
 Kender du nogen, der skal have besked, som ikke selv får nyhedsbrevet, så send gerne denne mail videre. Det er nemt at tilmelde sig på forsiden af klubbens hjemmeside www.oesf.dk

Vi sender Nyhedsbrevet pr. post til de meget få, der ikke selv har mailadresser. Kender du nogle, der skal på denne liste, så kontakt klubbens kontor i åbningstiden om torsdagen.
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet fremover? Frameld dig via linket nederst i dette brev.
 

HUSK GENERALFORSAMLING 25/3 kl. 19.00

MAD OG FOREDRAG

I vinterens mørke og hygge mødes vi og spiser sammen og hører et godt foredrag.
Den sidste torsdag i de 5 vintermåneder: Oktober, november, januar, februar og marts serverer John mad i restauranten fra kl. 17.30 . Et godt måltid koster 98 kr.
Fra 19-21.00 får vi så et nærende foredrag.
Mød op og vær med til denne 6.sæson.

31/1: Bodil og Halfdan: Frihed og familieliv

TORSDAG 31/1: 19.00-21.00 : FRIHED OG FAMILIELIV.
400 dages familieeventyr på Atlanterhavet med Bodil og Halfdan og deres fire børn Asbjørn, Hjalte, Ea og Signe i alderen 5 til 14 år.  De voksne sagde jobbene op, fik tilladelse til at hjemmeskole børnene, lejede huset ud, købte en 16 meter aluminiumsbåd og sejlede mod syd ud på det store Atlanterhav.
Vind og havstrømme bragte familien fra Europa til Caribien, Cuba, Bermuda, Azorerne, Irland, Skotland og hjem igen.
 En rejse i enestående natur- og kulturoplevelser, hvor samværet med familien blev det faste holdepunkt i mødet med alt det fremmede.
Halfdan og Bodil og 3 af deres børn tager os med på rejsen.
 
Glæd dig allerede nu til:
 
FEBRUAR: PÅ SEJLTUR MED MINE FORÆLDRE FRA SYDAFRIKA TIL DANMARK, Inge Gayle Nielsen
MARTS: PÅ HAVSEJLERNES HOVEDGADE, Peter Riis
 
 Halfdan, Bodil og deres 4 børn forlader Svanemøllen på vej til to års dagligdag og eventyr .
 

SØSÆTNINGSLISTER

Det er stadig vinter, men allerede nu kan du se, hvornår din båd skal i vandet.
Gå ind på klubbens hjemmeside eller klik her søsætningslister.
 
Søsætning fra kulpladsen foregår lørdag 13/4 .. lister kommer senere.
 
Hvis du ønsker en anden tid end den opslåede eller måske ingen søsætning eller optagning i indeværende år, så kontakt Pladsudvalget på pladsudvalg@oesf.dk.

KONTINGENT 2019

I løbet af januar måned udsendes kontingentopkrævning med betalingsfrist 10. februar. De medlemmer, der har husket at sørge for at tilmelde sig PBS, kan se opkrævningen på BS-Betalingsservice for februar måned. Hvis du ikke allerede er tilmeldt PBS, opfordres du til at gøre det samtidig med din indbetaling af kontingentet i Netbank, så sker betalingen automatisk fremover. 
På indbetalingskortet finder du de oplysninger, der skal bruges til PBS, herunder dit medlemsnummer, der er angivet som ”kundenr.” Har du skiftet postadresse eller mailko k   nto inden for det sidste års tid, så husk endelig at få underrettet kontoret. Det kan du gøre pr. mail til: kassereren@oesf.dk

HUSK GENERALFORSAMLING 25/3 2019 kl.19.00

Nyt fra Sejlerskolen

Birgit Ryaa Hansen
 
Vinterundervisningen fortsætter lidt endnu - sejlkundskabskurset kører indtil uge 11, og navigation har skriftlige prøve mandag 11. marts og mundtlig prøve lørdag 16. marts.  
Vi har fået tilmeldinger fra mange både nye og gamle elever, og foreløbig holdliste hænger i skolestuen, alle pladser er optaget så vi kan kun tilbyde plads på venteliste til et evt. afbud.  
 
 DM for spækhuggere: Foto : Sejr Hansen
 Spækuline deltager i DM. Foto: Sejr Hansen
 
 
  Der vil komme information om sejlads sæsonen og faktura på skolepenge i slutningen af februar, men vi kan allerede nu fortælle der er introduktionsmøde for elever og lærere onsdag 24. april kl 19:30 på verandaen, så reserver denne dato så du sammen med dit hold kan aftale hvornår I skal mødes.  
Husk at skolens elever også er meget velkomne til at deltage i arrangementerne med mad og foredrag, datoer kan ses på hjemmesiden. 
 
 
HUSK AT FÅ FORNYET DIN  P - TILLADELSE. DEN GAMLE UDLØBER.
 
 
Tilladelsen er gratis for alle medlemmer og gælder de kommende 2 år. Den udleveres på kontoret i åbningstiden.

NYT FRA HAVNEN

Ved havnefoged John Vestergård.
 
Havnen HUSK at sikre dit stativ / bukke mod vinterens storme og husk at sikre stige og andre løse genstande i at falde ned når båden står på land, stiger der ikke er i brug bør låses fast liggende på jorden så de ikke kan bruges af uvedkomne.
 
HUSK at tage indhaler og fortøjninger,  for/agter,  med når pladsen forlades gamle fortøjninger og indhalerliner blev indsamlet af havnepersonalet sidst i november uden ansvar ( jævnfør § 23 i havnereglementet) og husk også at sejl har bedst af at blive taget med hjem for vinteren.
HUSK hvis du har batterier i båden vinteren over,  at lade dem op og tage den ene polsko af.  
Storm over Svanemøllehavnen Vinterens, storme har indtil nu rusket godt i bådene og havnen men intet skade forvoldt.  
 
Førstehjælp. Der vil blive afholdt et førstehjælp-hjertestarter kursus, d. 27/2 2019, kl. 15-17 og igen fra 17-19 ALLE er velkomne, tilmelding på havnekontoret   
Ændring af stamdata: Husk at give besked hvis du har ændret adresse, telefon nummer, mail adresse eller andre kontaktoplysninger. Havnekontoret får det ikke automatisk fra klubberne.   
Nordhavnsvejen: Der er intet nyt om Nordhavnsvejens forlængelse, endelig beslutning om hvordan den forlænges kommer senere, vi følger det tæt.   
Pladser i bero § 15 Hvis man ikke ønsker at gøre brug af sin plads kan man sætte den i bero i op til 3 år. HUSK: Pladser på § 15, hvis pladsen igen ønskes taget i brug i den følgende sæson (2019 ) skal man give besked med udgangen af november måned.   
Tildeling af pladser Vi begynder at rokere og tildele pladser fra uge 4 og fremefter   
Havnekontoret Havnekontoret er lukket mandag aften ( kl. 16,00 – 18,00 ) fra d.15 november 2018 til d.15 marts 2019.

BRUG HJEMMESIDEN AKTIVT - LÆS OG FORTÆL SELV HISTORIER

På denne side på vores hjemmeside, ligger der historier fra medlemmerne om sejllads og klubliv. Du kan også bidrage. Send en mail til koojet@oesf.dk
 

Medlemskortet

Klubben udsteder medlemskort til alle medlemmer. Det giver: 10%  på "dagens ret" i klubbens restaurant. Kan bruges som legimitation i andre sejlklubber i ind-og udland. Pris 20 kr. Skal fornys en gang årligt ved henvendelse til klubbens kontor. Gælder fra 1.april til 1.april

ÅBNINGSTID PÅ KONTORET : TORSDAGE kl. 17.30 -19.00. TELEFON: 30 11 39 89

KØB
 
 
Der er stadig eksemplarer af denne fornemme bog om Svanermøllehavnens historie.
100 kr på Klubbens kontor.
 

Nyhedsbreve, hjemmeside og facebook


Susanne Christiansen er redaktør af Nyhedsbrevene, der påregnes at udkomme 6 - 8 gange årligt.

Klubben har en hjemmeside, hvor alle informationer om Øresundsejlklubben Frem er samlet. www.oesf.dk.  Webmaster er Jens Stavnstrup.

Endelig findes der også en facebookside. Øresunds Sejlklubben Frem. Her kan medlemmer kommunikere med hinanden. Administrator er Morten Terf Andersen.

Har du ris eller ros, gode historier, spændende arrangementer eller flotte billeder, så send dem endelig til koojet@oesf.dk.
 

DEADLINE TIL NÆSTE NYHEDSBREV 10. februar

Om dette nyhedsbrev

 
  • Nyhedsbrevet udgives af Øresunds Sejlklub Frem.
  • Læs mere om klubben på www.oesf.dk
  • Bliv medlem af klubbens facebookgruppe Øresunds Sejklub Frem
  • Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, kan du altid framelde dig igen. Vær opmærksom på, at du derved kan gå glip af nyttige informationer om klubbens aktiviteter mv.
  • Kontorets åbningstid er torsdage 17.30 - 19.00

Frameld dig dette nyhedsbrev