Se dette nyhedsbrev i en browser
Hvis du vil se dette Nyhedsbrev med billeder så klik på linket ovenfor "Se dette nyhedsbrev i en browser"
 
                                                                                                                                                                                             oktober 2023

Kære Fremmer.
 
Lige netop i disse dage starter efteråret for alvor. Optagning af både er nemlig startet
 
Mange har fået masterne af og den traditionsrige sejlads gennem Københavns havn er netop afviklet.
 
Men det betyder også, at der kommer gang i vinterens aktiviteter, standernedhaling, efterårsfest, fredagsbarer og mad og foredrag med spændende nye emner. Vi ses altså i vores dejlige klubhus også den næste måned.
 
Nedenfor kan du se, hvornår din båd skal op og også hvornår bådene på kulpladsen kan blive spulet.
 
 
 Velkommen ombord
 
  
 Med venlig hilsen 
Øresunds Sejlklub Frem
 
 
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet fremover? Frameld dig via linket nederst i dette brev.
 
Den traditionsrige sejlads gennem Københavns Havn. Frembåde i Slusen.
 

HVORNÅR SKAL DIN BÅD PÅ LAND , OG KULSPUL

Bådoptagning starter i disse dage.
 
 
KULSPUL:
Der vil igen i år være mulighed for både der skal op på kulpladsen at spule båden inden selve optagningen.

Der er følgende dage:

  • Store både, >4 ton – 21 sept. ved værftet Jacob Jensen
  • Små både, <4 ton – 20 okt. ved KAS bedding
  • Små både, <4 ton – 23 okt. ved KAS bedding

Man skal booke en tid ved havnekontoret (Hverdage 07:30.12:00) og det er kun både der skal op på Kulpladsen der har denne mulighed.

Kontoret holder mindre åbent i vintersæsonen.

Som et forsøg vil bestyrelsen i perioden november 2023 til udgangen af februar 2024, kun
holde åbent på kontoret 1 gang månedligt kl 17:30-19:00, det vil være den anden torsdag i
måneden.
Der vil derfor være åbent for fremmøde på kontoret disse datoer: 9/11, 14/12, 11/1 og 8/2.
Da bestyrelsen altid skiftes til at møde til kontoraftener, kan man ikke forvente at man kan få
svar på alle spørgsmål ved fremmøde, så derfor opfordrer vi medlemmerne til at sende en
mail til kontorets mail frem@oesf.dk, så vil mailen blive dirigeret videre til den relevante
person.
Man kan også sende mail direkte til det relevante udvalg sejlerskolen@oesf.dk,
kassereren@oesf.dk, formand@oesf.dk, pladsudvalg@oesf.dk ,festudvalg@oesf.dk,
kapsejlads@oesf.dk , kooejet@oesf.dk
Det vil være muligt på aftener med fredagsbar eller mad og foredrag at trække på
bestyrelsesmedlemmer i et begrænset tidsrum fra 17 til 18, hvis man har behov for udstedelse af medlemskort eller brik.

FREDAGSBAR

 

Hej alle sejlerkammerater.

Baren er åben den første fredag i måneden. ( 6/10, 3/11 og 1/12). Den åbner kl. 16, hvor der kan købes drikkevarer til rimelige klubpriser. 
Omkring kl. 18 vil der blive serveret en hverdagsret.


6/10 1 portion  lasagne, salat og brød for 50 kr. inkl. kaffe.

3/11 1 portion chili con carne med brød for 50 kr. inkl. kaffe.

 

Vores musikanlæg stilles frem, så hvis der en nogen der vil spille, byde på en sang eller andet de har på hjerte, vil det være rigtig hyggeligt.

Vi glæder os til at se jer alle sammen. Tag gerne familie og venner med.

Husk at du altid kan gå ind i vores klubhus og bruge vores "nye køkken".

MAD OG FOREDRAG

I de kolde vintermåneder rykker vi sammen,  Vi spiser sammen kl 18.00, inden vi er klar til at fortære et godt foredrag kl 19.00. Vi spiser sammen og lytter til spændende foredrag bagefter.
 
Det foregår den sidste torsdag i oktober, november, januar, februar og marts måned.
 
Sandwich og 1 øl/vand/vin til 90 kr. bestilles på madogforedrag@gmail.com
 
PROGRAM 2023
 
26/10 
Henrik Toft fortæller om fascinationen ved kapsejlads
Kom og hør en kapsejler fortælle om det spændende og glæden ved at sejle kapsejlads.
Hvad sker der før, under og efter en kapsejlads.
                       
 
30/11
Torben Nissen fortæller om at sejle op ad Amazonas floder. Veje som som få har rejst. 

Mit foredrag bygger på oplevelser gennem en række af ekspeditioner i Amazonas, primært i Peru og Bolivia. Med mine billeder vil jeg gerne tage jer med på en rejse ind i det fascinerende univers, der åbner sig i regnskoven med dens mangfoldighed af planter og dyr, men også vise de ødelæggende trusler.

 

 Vi skal blandt andet lytte til Henrik Toft, der i år har sejlet en Frem H-Båd til en 5.plads ved VM.  

STANDERNEDHALING OG EFTERÅRSFEST

STANDERNEDHALING LØRDAG D. 28.10.23 KL. 16

Så er sejlsæsonen ved at være til ende og vores stander skal gerne hales ned med maner.

Det kan den blive, hvis du tager familie og venner med ned i klubben og er med til at sørge for, at den bliver sunget ned.

Klubben byder på en lille en og efterfølgende vil baren være åben, hvor der kan købes øl/vand, vin og drinks til billige klubpriser.

 

EFTERÅRSFEST D. 28.10 KL. 18

Kom til vores hyggelige klubhus, hvor der holdes efterårsfest, både fordi vores stander er blevet halet ned og fordi vores sejlerskoles dygtige elever nu er blevet bådførere, og derfor får deres førerbevis og fortjener at blive hædret.

Kl. 18 Der serveres dansk traditionelt smørrebrød

Kl. 19.30 Skolechefen udleverer førerbeviser

Kl. 20 Der serveres kaffe/the og kage

Kl. 20.30 Tanstrup Hesse Duo, som består af Rasmus og Anders, spiller op til dans

Der kan hele aftenen købes øl, vand, vin og drinks til meget billige klubpriser.

Tilmelding sker på tilmeldingslisten i Skipperstuen eller på mail festudvalg@oesf.dk

Tilmeldingen er bindende og prisen er 130 kr. pr. person, som betales inden spisningen.

Tilmeldingsfrist allersenest mandag d. 23.10, da maden bestilles udefra.

KLUBHUS NORD LIDT PRAKTISK

Klubhus Nord er blevet godt brugt af især medlemmer fra KAS og Frem. Og det er så smart, at det er den samme brik, der skal bruges til døråbning som til vores gamle klubhus.

Havnekort (som er lilla til Svanemøllehavn Nord) kan købes på havnekontoret i Svanemøllehavnen eller trækkes i automaten i Svanemøllehavn Nord, det er altså ikke samme kort som i Svanemøllehavnen. Hvis man skal bruge kortet til åbning af bomme for at parkere, skal man omkring havnekontoret i Svanemøllehavnen for at få kortet kodet til parkering.

Vi håber fortsat, at alle vil være med til det bliver et rart sted at være, og at man er åben overfor at møde og være sammen med medlemmer fra begge klubber.
Klubhuset er indrettet med borde og stole, samt 2 lounge sofaer hvor man kan sidde og slappe af.
 
Der er 2 omklædningsrum med skabe, hvor man kan have sit tøj mens man er ude, men skabene skal tømmes dagligt - så man har altså ikke mulighed for at have et privat skab.

Køkkenet har mikroovn, kaffemaskine og kogekande, og der er porcelæn mv i skabene. Der er opvaskemaskine, hvordan I aftaler omkring fyldning/tømning af denne, må I selv finde ud af, men det er også muligt at vaske op i hånden.
Det er muligt at købe øl/vand fra køleskabet, der skal betales med MobilePay til det nummer der er opslået i køkkenet (det er ikke det samme som i vores gamle klubhus).

Der er 2 toiletter i huset, hvis man skal i bad er det i forbindelse med havnekontoret i Svanemøllehavn Nord hvor man betaler med havnekortet, der også bruges til køb af strøm på broerne
.
Udover lokalerne nede i huset, er der en fantastisk terrasse på taget med udsigt over vandet, vi beder om at møbler fra klubhuset ikke tages med på taget.
FREM har 2 personer, der er kontaktpersoner  i det nye klubhus, det er Majlinda Kuci og Kim Marquart der begge har båd i Svanemøllehavn Nord, men hvis der er flere der gerne vil hjælpe med det nye klubhus, hører vi gerne fra jer, send en mail til frem@oesf.dk

SEJLERSKOLEN

Af Birgit Ryaa Hansen
 

 

Skolen har afholdt førerprøve med det mindste antal elever i mange år.
Det endte med, at kun 6 gik til prøve, og af disse bestod de 4, og af dem blev 2 helt færdige og skal derfor have deres førerbevis.
Vi kan derfor sige tillykke til:
Karen Døffler Pedersen og Filip Spasov


Skolens både er nu delvis afriggede og alle 5 både skal på land 19. Oktober, og så er sejlsæsonen slut for iår.
Vinterundervisningen i navigation på mandage og sejlkundskab på onsdage starter i uge 43, og inden vi ser os om, starter klargøring af bådene igen, og vi kan se frem til en ny sejlsæson.
Sejlsæsonen afsluttes med standernedhaling og efterårsfest hvor vi håber at se mange fra skolen. Førerbeviser vil blive uddelt denne aften.

NYT FRA KLUBBERNE I KLUBBEN

KYSTSKIPPERLAUG

Efterlysning fra Frems Kystskipperlaug 

Vi søger flere friske Frem-medlemmer af vores 80 års gamle laug.

Har du yachtskipper 3 eller mere kan du søge om optagelse i Lauget, deltage i laugets møder og have laugets vimpel til at vaje under sallingshornet.

Det gælder såvel ældre som nye medlemmer af Frem.

Lauget består af ca 17 medlemmer med stor erfaring indenfor mange områder.

Læs mere her Kystskipperlauget

Lad os høre fra dig,- kontakt Oldermanden Uffe Bodeholt på 20627733 eller uffe@bodeholt.dk

HENT ET GRATIS EKSEMPLAR AF JUBILÆUMSBOGEN
 
Alle medlemmer kan nu hente et gratis eksemplar af jubilæumsbogen på klubbens kontor og til klubbens forskellige arrangementer.
 
Bogen kan også købes for 100 kr på kontoret.
KALENDER:
 
ER DU INTERESSERET  I AT VÆRE PÅ FORKANT HER FINDER DU ALLE KENDTE DATOER FOR 2023 og 2024. Hvornår er der bådejermøde, stiftelsesfest og julebanko ?
 
 

BRUG HJEMMESIDEN AKTIVT - LÆS OG FORTÆL SELV HISTORIER

På denne side på vores hjemmeside, ligger der historier fra medlemmerne om sejllads og klubliv. Du kan også bidrage. Send en mail til koojet@oesf.dk
 

Medlemskortet

Klubben udsteder medlemskort til alle medlemmer. Kan bruges som legimitation i andre sejlklubber i ind-og udland. Pris 20 kr.
Skal fornys en gang årligt ved henvendelse til klubbens kontor.
Gælder fra 1.april til 1.april.

ÅBNINGSTID PÅ KONTORET : TORSDAGE kl. 17.30 -19.00. TELEFON: 30290386, mobil 30113989. FRA NOVEMBER Kun 2. torsdag i hver måned. Se ovenfor.

KØB
 
 
Der er stadig eksemplarer af denne fornemme bog om Svanermøllehavnens historie.
100 kr på Klubbens kontor.
 

Nyhedsbreve, hjemmeside og facebook


Susanne Christiansen er redaktør af Nyhedsbrevene, der påregnes at udkomme 6 - 8 gange årligt.

Klubben har en hjemmeside, hvor alle informationer om Øresundsejlklubben Frem er samlet. www.oesf.dk.  Webmaster er Morten Terf Andersen.

Endelig findes der også en facebookside. Øresunds Sejlklubben Frem. Her kan medlemmer kommunikere med hinanden. Administrator er Morten Terf Andersen.

Har du ris eller ros, gode historier, spændende arrangementer eller flotte billeder, så send dem endelig til koojet@oesf.dk.
 

DEADLINE TIL NÆSTE NYHEDSBREV 1. November 2023

Om dette nyhedsbrev

 
  • Nyhedsbrevet udgives af Øresunds Sejlklub Frem.
  • Læs mere om klubben på www.oesf.dk
  • Bliv medlem af klubbens facebookgruppe Øresunds Sejklub Frem
  • Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, kan du altid framelde dig igen. Vær opmærksom på, at du derved kan gå glip af nyttige informationer om klubbens aktiviteter mv.
  • Kontorets åbningstid er torsdage 17.30 - 19.00

Frameld dig dette nyhedsbrev