Se dette nyhedsbrev i en browser
Øresunds Sejlklub Frem, februar 2019

Hvis du vil se dette Nyhedsbrev med billeder så klik på linket ovenfor "Se dette nyhedsbrev i en browser"


Kære Fremmer
 
I dette Nyhedsbrev kan vi fortælle, at restauranten har fået ny forpagter.
Efter 23 år holder John Larsen op og Jeanett Werin overtager i løbet af februar.
Du kan nedenfor læse et interview med Jeanett om hendes visioner for fremtiden.
Men John er ikke den eneste, der holder op. Vores mangeårige formand Laila Hansen har valgt at stoppe til generalforsamlingen. Med dette nyhedsbrev følger også indkaldelsen til generalforsamlingen.
Du kan også læse om Mad og Foredrag i februar, hvor du blandt kan få at vide, hvad du skal forberede dig på, hvis du vil sejle til London.
 
Sidst i Nyhedsbrevet er aktivitetskalender for 2019. Print ud, hæng op eller noter.
 
 
Så god læselyst i denne sidste vintermåned.
 
Med venlig hilsen
Øresunds Sejlklub Frem
 
 Kender du nogen, der skal have besked, som ikke selv får nyhedsbrevet, så send gerne denne mail videre. Det er nemt at tilmelde sig på forsiden af klubbens hjemmeside www.oesf.dk

Vi sender Nyhedsbrevet pr. post til de meget få, der ikke selv har mailadresser. Kender du nogle, der skal på denne liste, så kontakt klubbens kontor i åbningstiden om torsdagen.
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet fremover? Frameld dig via linket nederst i dette brev.
 

NY FORPAGTER I RESTAURANTEN

Efter 24 år i spidsen for Frems restaurant takker John Larsen af og overlader roret til Jeanett Werin.
Jeanett er kendt af de fleste, der har kommet i restauranten. Hun har på skift været tilknyttet de sidste 12 år.
Overtagelsen er sket i dag, åbningen sker en gang i februar.
 
 
INTERVIEW MED JEANETT WERIN.
Restauranten vil blive restaureret, billederne bliver taget ned og lokalerne vil få et mere maritimt udtryk.
- Vi vil køre et sejlertema i restauranten, siger Jeanett, selvom der ikke vil være både på alle billeder.
I det hele taget understreger Jeanett, at det er nogle ildsjæle, der overtager restauranten. Hun er åben for nye ideer, sjove tanker om, hvad der kan laves af events i lokalerne.
Hun vil også gøre det nemmere for alle aldersklasser at sætte sig ind og blot få en is,en øl eller sodavand eller lidt at spise. Alle er velkomne selvom tøjet er lidt beskidt efter forårsklargøring. Du må blot ikke smitte af, griner hun.
- Jeg vil have kontakt til alle aldersklasser og gerne dialog med de nye generationer af sejlere. Men selvfølgelig er det også en forretning, der skal løbe rundt, understreger Jeanett. 

EN SEJLERBOX TIL 50 kr.

 
Jeanett planlægger, at der kan købes en sejlerbox med f.eks. en sandwich , grønt og frugt. Det er meningen, at boksen kan nydes i restauranten, men ikke mindst tages med ud på pladsen, op i båden eller, hvor du vil spise.
Derudover vil hun gennemgå menukortet. Det vil garanteret blive anderledes end i dag selvom det stadig vil være inspireret af det danske køkken.
Der vil være medlemsrabat for klubmedlemmerne i hvertfald på frokosten og dagens ret.
De mange nye initiativer, Jeanett vil sætte i gang, vil ske over lidt længere tid, men hun glæder sig til, der kommer liv på pladsen i marts, april.
 

HUSK MØDE FOR NYE MEDLEMMER 14/3 kl 17.00 til 19.00

MAD OG FOREDRAG

I vinterens mørke og hygge mødes vi og spiser sammen og hører et godt foredrag.
Den sidste torsdag i de 5 vintermåneder: Oktober, november, januar, februar og marts serveres mad i restauranten fra kl. 17.30 . Et godt måltid koster 98 kr.
Fra 19-21.00 får vi så et nærende foredrag.
Mød op og vær med til denne 6.sæson.

28 februar kl 19.00 : Sejllads ind i hjertet af London og anden flotillesejllads

 
 
Billeder fra tidligere flotillesejllads med Jan Madsen og Helsingør sejlklub.
FLOTILLESEJLLADS .
 
Jan Madsen har i mange år arrangeret flotillesejlladser for medlemmer af Helsingør sejlklub.  Han vil fortælle om de erfaringer og oplevelser, det giver at sejle ammen med andre og også, hvad der kan gå galt.
Årets flotillesejlads planlægger at have London som mål, nærmere bestemt St. Katherines Dock, som ligger meget tæt på Tower Bridge. Jan Madsen vil også fortælle om forberedelserne til denne tur.
Bemærk ændring i forhold til tidligere annonceret.-glæd jer
Mad og Foredrag 28.marts: Peter Riis, På Havsejlernes Hovedgade

HUSK MØDE FOR NYE MEDLEMMER 14.MARTS 17.00 til 19.00

INDKALDELSE TIL GENRALFORSAMLING 25/3 2019 kl. 19.00

Til generalforsamlingen har alle medlemmer af klubben adgang. Stemmeret har alle medlemmer over 18 år, som ikke er i kontingentrestance. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
 
  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det kommende år
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Behandling af eventuelt indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer iflg. vedtægternes pkt. 13. BEMÆRK FORMAND OG KASSERER GENOPSTILLER IKKE
  7. Valg af suppleant til bestyrelsen iflg. vedtægternes pkt. 13
  8. Valg af en intern revisor
  9. Eventuelt.
ENDELIG DAGSORDEN SENEST 8 DAGE FØR. VÆR OPMÆRKSOM PÅ FRIST FOR INDSENDELSE AF ÆNDRINGSFORSLAG. 
 
Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. 

AKTIVITETSKALENDER 2019

MARTS
14/3         17-19: MØDE NYE MEDLEMMER
28/3         19.00  MAD og FOREDRAG
APRIL
27/4         14.00 Standerhejsning 
MAJ
JUNI
8.10/6      Pinsetur
JULI
AUGUST
24/8        Sommerfest
SEPTEMBER
 
OKTOBER
5/10           14.00 Standernedhaling                  
5/10           18.00 Standernedhalings/skolefest 
6/10           Havnetur
31/10         19.00 Mad og foredrag
NOVEMBER
18/11         19.00 Bådejermøde
23/11         18.00 Stiftelsesfest
28/11         19.00 Mad og foredrag
DECEMBER
1/12           14.00 Bankospil
5/1 2020    14.00 Nytårskur

Medlemskortet

Klubben udsteder medlemskort til alle medlemmer. Det giver: 10%  på "dagens ret" i klubbens restaurant. Kan bruges som legimitation i andre sejlklubber i ind-og udland. Pris 20 kr. Skal fornys en gang årligt ved henvendelse til klubbens kontor. Gælder fra 1.april til 1.april

Nyhedsbreve, hjemmeside og facebook


Susanne Christiansen er redaktør af Nyhedsbrevene, der påregnes at udkomme 6 gange årligt.

Klubben har en hjemmeside, hvor alle informationer om Øresundsejlklubben Frem er samlet. www.oesf.dk.  Webmaster er Morten Terf Andersen.

Endelig findes der også en facebookside. Øresunds Sejlklubben Frem. Her kan medlemmer kommunikere med hinanden. Administrator er Morten Terf Andersen.

Har du ris eller ros, gode historier, spændende arrangementer eller flotte billeder, så send dem endelig til koojet@oesf.dk.
 

Om dette nyhedsbrev


  • Nyhedsbrevet udgives af Øresunds Sejlklub Frem.
  • Læs mere om klubben på www.oesf.dk
  • Bliv medlem af klubbens facebookgruppe Øresunds Sejklub Frem
  • Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, kan du altid framelde dig igen. Vær opmærksom på, at du derved kan gå glip af nyttige informationer om klubbens aktiviteter mv.
  • Kontorets åbningstid er torsdage 18.30 - 20.00

Frameld dig dette nyhedsbrev