NORDHAVNSTUNNEL OG NY MIDLERTIDIG HAVN.
I øjeblikket holder Vejdirektoratet møde med repræsentanter for klubberne om indretning af den midlertidige havn på den anden side af indløbet til Kalkbrænderihavnen og hvilke områder, der skal bruges i forbindelse med byggeriet.
Parallelt med dette diskuterer klubberne og Svanemøllehavnen A/S principper for, hvem der skal flytte og efter hvilke principper flytning vil foregå . Så snart, der er resultat, vil det blive meldt ud.
VISIONSPLAN FOR SVANEMØLLEHAVNEN.
I forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 19 pålagde politikerne By og Havn, at lave en visionsplan/helhedsplan for udbygning og udvikling af Svanemøllehavnen, inklusive Svanemølleværket, evt. museum og evt. byggeri. By og Havn har fremlagt en plan for processen og nedsat en styringsgruppe, der består af en repræsentant for hver af sejlklubberne, 1 fra ro klubberne og 1 fra vinterbaderne og 1 fra Svanemøllhavnen A/S samt folk fra By og Havn. Det er planen, at samtlige klubber i havnen, Østerbro Lokaludvalg, restauranter og andre interessenter skal besøges af projektfirmaet, der derefter vil sammefatte de forskellige ønsker. Derefter vil der blive holdt workshops om forskellige emner.
Der har kun været holdt et møde, hvor ønsket om lange og faste lejekontrakter blev fremhævet. Derudover ønsket om, at Havnen åbnes op for folk udefra. Referater vil komme så snart der er nyt. Arbejdet starter efter sommerferien.
|