Se dette nyhedsbrev i en browser
Hvis du vil se dette Nyhedsbrev med billeder så klik på linket ovenfor "Se dette nyhedsbrev i en browser"
 
                                                                                                                                                                                             marts 2025

Kære Fremmer.
 
Så kom foråret med søsætning fra alle pladser, med klargøringspølser på gl. plads også selvom alt ikke er som det plejer. Find din båd på søsætningslisterne herunder.
 
Et andet forårstegn er, at der afholdes generalforsamling i Frem . Læs dagsordenen og dyk ned i bilagene til de enkelte punkter. Som noget nyt byder klubben på gratis mad. Men husk at melde dig til.
 
Et tredje tegn er at det sidste Mad og Foredrag arrangement løber ad stablen. Hør, hvad der kan gå galt, når du melder dig som gast på både ,der sejler i Middelhavet og til Caribien. Et muntert indslag i denne forårstid.
 
Fredagsbaren holder dog ufortrødent åben selvom Påsken springes over.
 
Kig ned i Nyhedsbrevet, foråret giver plads til helt nye initiativer. Vi skal i fællesskab rydde op på vores plads, så snart bådene har forladt land sæt kryds i kalenderen 3.maj
 
Og snart bliver det muligt at låne klublokalerne privat. Læs mere længere nede i Nyhedsbrevet.
 
Så god vind
 
 
  
 Med venlig hilsen 
Øresunds Sejlklub Frem
 
 
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet fremover? Frameld dig via linket nederst i dette brev.
 

GENERALFORSAMLING

Indkaldelse til Generalforsamling i Øresunds Sejlklubben Frem.

Tirsdag d. 25/3-2025 klokken 19:00 i Frems lokaler, Strandvænget 65, 2100 København Ø.

Klubben giver mad (buffet) og der kan købes drikkevarer i form af vand, øl eller vine, spisning kræver tilmelding på listen i Skipperstuen eller til festudvalg@oesf.dk senest 21/3

Spisning er klokken 18:00

Dagsorden:

1)    Valg af dirigent

2)    Bestyrelsens beretning

3)    Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det kommende år. Regnskab her

4)    Fastsættelse af kontingent

5)    Behandling af indkomne forslag. 

VedtægtsændringerFORSLAG HER

Indkomne forslag FORSLAG HER

6)    Valg af bestyrelsesmedlemmer, følgende er på valg:

Michael Andersen – formand direkte valg (genopstiller)

Øvrige bestyrelsesmedlemmer – 5 personer, heraf den ene kun 1 år

Joe Fnug Hansen (genopstiller)

Susanne Christiansen (genopstiller)

Kathrine Raunkjær (genopstiller)

Morten Mejer Müller (genopstiller ikke)

Merete Hansen (genopstiller ikke)

7)    Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen, hver for 1 år

8)    Valg af en intern revisor

9)   Eventuelt

HVORNÅR SKAL JEG I VANDET

 

Både i sejlklubben ØSF søsættes og ophales på Frems Gamle Plads og i Svanemøllehavnen Nord (SMH-N).

Søsætning og ophaling foretages af Svanemøllehavnens folk. Du sørger for at din båd er klar med påsatte fendere samt bådfortøjninger foran og agter og du skal være til stede ved både søsætning og optagning. Dit stativ eller dine bukke stiller du på pladsen som anvist af Svanemøllehavnens folk.

Der arbejdes på, at alle både skal i systemstativer i 2025. (Mere information følger i foråret 2025).

Det vil indtil videre ikke være muligt at komme på land på Frems Gamle Plads med mast på.

Hvis du har haft din båd på land sidste sæson, bliver du automatisk opkrævet for landplads den kommende vinter og tildelt en tid til ny optagning. Lister med datoer og tidspunkter for både optagning og søsætning slås op her på siden og i Skipperstuen.

Hvis du ønsker en anden tid end den opslåede, så kontakt Pladsudvalget på pladsudvalg@oesf.dk hurtigst muligt efter at listerne er offentliggjort.

Hvis du ikke ønsker søsætning eller optagning i indeværende år, så kontakt også Pladsudvalget på pladsudvalg@oesf.dk hurtigst muligt og allersenest 1. august, hvis det gælder optagning.

 
 

Frems Gamle Plads

Ved søsætningen 2025 kan vi ikke benytte ØSFs bedding, da den er i meget dårlig stand.
Bådene vil derfor blive søsat med en stor kran, der står fast ved beddingsområdet, samt en normal lastbil/kran, der kører bådene fra deres plads på land til den store kran. Derefter løftes bådene ud i vandet ved juniorbroen af den store kran.
Ved søsætning af både fra halvtag vil den store kran løfte direkte fra systemstativet, der er kørt til beddingsområdet.
 
Bemærk at det ikke vil være muligt at male under køl mm i forbindelse med søsætningen.
 
 

Svanemøllehavn Nord

Søsætning i Svanemøllehavn Nord kommer til at foregå 23. + 24. April 2025, se liste og placering i link herunder

Svanemøllehavnen Nord Søsætning

Svanemøllhavnen Nord placering

HUSK KLARGØRINGSPØLSER 29.30.marts, 5.6.april og 12,13april

Mad og Foredrag

Vi samles i de mørke timer den sidste torsdag i måneden i oktober, november, januar og februar. Vi spiser sammen kl.18.00 og mellem 19 og 21.00 bydes på dejlige vitaminer fra veloplagte foredragsholdere.
 
27.Marts
 
 
kl 18.00 -19-00: Spisning. 90kr for mad og en øl, et glas vin eller vand. 
 
 
TILMELDING TIL MAD (ORIENTALSK RISRET) SENEST 24/3  på madogforedrag@gmail.com
 
Endnu et spændende foredrag afslutter sæsonen.
 
DRØMMER DU OM AT VÆRE GAST, MEGET KAN GÅ GALT. 
kl 19-21 : Michael Schrøder, der har båd i Svanemøllen havn, er en erfaren sejler og medlem i KAS.

Hør om oplevelser som gast på sejlskibe, der sejlede i Middelhavet og over Atlanten, hvor meget gik galt. Han vil fortælle om og dele erfaringer om de absolut gode og men også  dårlige oplevelser som gast.

 

UDLÅN AF KLUBHUS

Gruppen, der arbejder med udlån af klubhuset, er i fuld gang, og der er en del at se til.
 
Målet er, at man fra den 1. maj (og ikke før) kan rette henvendelse til klubben for at låne klubhuset. 
 
Husk, at man skal have været medlem af ØSF i minimum 2 år – og det er den person, der skal fejres, som kan låne klubhuset.
 
Prisen for at låne klubhuset er 2.000 kr., og det udlånes kun på lørdage, hvor det ikke anvendes til andre formål.
 
 Mere information følger i det næste nyhedsbrev. 

SYMASKINEKURSUS

 Der afholdes symaskinekurser fredag den 21.3. kl.14 til kl.18 og igen lørdag 24.5. kl.10 til kl. 14
 Endvidere afholdes et "åbent symaskineværksted" påskelørdag 19.4. kl. 10-14 hvor medlemmer med symaskinebevis kan få råd og vejledning til
konkrete syopgaver.

 Kursus afholdes i Skolestuen i klubhuset på 1.sal.
 
 På kurset vil der være introduktion til brug af klubbens industrisymaskine samt undervisning i reparationsopgaver til sejl mm.

Underviser er Sejlmager Karen Boa. Alle bliver individuelt guidet til brug af maskinen, så du sikkert kan anvende den. Medbring evt. et emne til reparation.minnaln58@gmail.com /symaskine@oesf.dk

 TILMELDING til Gitte:get2gitte@yahoo.dk eller Minna: minnaln58@gmail.com /symaskine@oesf.dk

FREDAGSBAR

 

FREDAGSBAR D. 9.MAJ 2025 KL.16 I FREM


Baren åbner kl. 16, hvor der kan købes drikkevarer til rimelige klubpriser.
Omkring kl. 18 kan du købe 1 portion veltillavet mad 60 kr. inkl.kaffe.


Vores musikanlæg stilles frem, så hvis der en nogen der vil spille, byde på en
sang eller andet de har på hjerte, vil det være rigtig hyggeligt.

 

Vi glæder os til at se jer alle sammen

 HUSK FREDAGSBAR ER DEN 2.FREDAG I MÅNEDEN. Men tjek kalenderen på oesf.dk for resten af året)

En fredagsbar, hvor der levende musik og rigtig god stemning. Hvem ved, hvad der sker i maj .

ARBEJDSDAG 3.MAj

Kom og hjælp til og få en hyggelig dag .
 
Vi rydder op på gamle plads.
 
3.maj kl 10 til 15.
Mere info senere
 
SÆT ALLEREDE KRYDS I KALENDEREN HJÆLP DIN KLUB OG LÆR DINE KLUBKAMMERATER AT KENDE.

HUSK DER OGSÅ ER PINSETUR I ÅR

Hvor er støvsugeren

Klubben har 2 støvsugere, der kan lånes når man skal slibe, så vi ikke forurener jorden på pladsen.

De skal stå i det grå skur (optiskuret), hvor man kan komme ind med sin medlemsbrik.

Nu har den ene været væk meget længe – så vi efterlyser 1 grå Festool støvsuger der tilhører pladsen.

Er det dig der har den stående og ikke fået afleveret ?

Støvsugere skal på plads i skuret efter hver arbejdsdag, der er mange der skal bruge dem, så man kan ikke bare beholde den ombord på sit skib.

Husk også at låse det grå skur efter dig, vi har flere gange set at låsen ikke var lukket.

Nye P-kort til afhentning på kontoret , de gælder for 2025 og 2026

HENT ET GRATIS EKSEMPLAR AF JUBILÆUMSBOGEN
 
Alle medlemmer kan nu hente et gratis eksemplar af jubilæumsbogen på klubbens kontor og til klubbens forskellige arrangementer.
 
Bogen kan også købes for 100 kr på kontoret.
KALENDER:
 
ER DU INTERESSERET  I AT VÆRE PÅ FORKANT. HER FINDER DU ALLE KENDTE DATOER FOR 2025. 
 
 

BRUG HJEMMESIDEN AKTIVT - LÆS OG FORTÆL SELV HISTORIER

På denne side på vores hjemmeside, ligger der historier fra medlemmerne om sejllads og klubliv. Du kan også bidrage. Send en mail til koojet@oesf.dk
 

Medlemskortet

Klubben udsteder medlemskort til alle medlemmer. Kan bruges som legemitation i andre sejlklubber i ind-og udland. Pris 20 kr.
Skal fornys en gang årligt ved henvendelse til klubbens kontor.
Gælder fra 1.april til 1.april.

KONTORET HAR ÅBENT holder åbent TORSDAG kl 17:30-19:00.. TELEFON: 30290386, HUSK TELEFONEN TAGES KUN INDENFOR KONTORETS ÅBNINGSTID.. ELLERS skriv mail eller se på klubbens hjemmeside oesf.dk

Nyhedsbreve, hjemmeside og facebook


Susanne Christiansen er redaktør af Nyhedsbrevene, der påregnes at udkomme 6 - 8 gange årligt.

Klubben har en hjemmeside, hvor alle informationer om Øresundsejlklubben Frem er samlet. www.oesf.dk.  Webmaster er Morten Terf Andersen.

Endelig findes der også en facebookside. Øresunds Sejlklubben Frem. Her kan medlemmer kommunikere med hinanden. Administrator er Morten Terf Andersen.

Har du ris eller ros, gode historier, spændende arrangementer eller flotte billeder, så send dem endelig til koojet@oesf.dk.
 

DEADLINE TIL NÆSTE ORDINÆRE NYHEDSBREV 15.APRIL 2025

Om dette nyhedsbrev

 
  • Nyhedsbrevet udgives af Øresunds Sejlklub Frem.
  • Læs mere om klubben på www.oesf.dk
  • Bliv medlem af klubbens facebookgruppe Øresunds Sejklub Frem
  • Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, kan du altid framelde dig igen. Vær opmærksom på, at du derved kan gå glip af nyttige informationer om klubbens aktiviteter mv.
  • Kontorets åbningstid er torsdage 17.30 - 19.00

Frameld dig dette nyhedsbrev